therock_0.jpg
Foto: Sony

Ny Jumanji-trailer lover masser af sjov og action

Superkræfter, krybdyr og kage

Til jul kan du drage med til junglen i en ny omgang Jumanji - og skal man tro den nye trailer, så bliver det både et sjovt, farligt og actionfyldt spil.

Jumanji: Welcome to the Jungle er fortsættelsen til 1995-favoritten med Robin Williams, og selvom der er en fin reference til det gamle brætspil i den nye trailer, så er det denne gang et Jumanji-videospil som de fire hovedpersoner bliver suget ind i.

De fire teenagere transformeres til menneskelige avatarer med hver deres styrker og svagheder - fra superkræfter til sprængfarlige kager. Men den eventyrlige verden gemmer på flere farer - nemlig vilde dyr og krybskytter, som vi også kender det fra den første film.

På skuespilfronten slår det igen gnister mellem komedie-duoen Dwayne Johnson og Kevin Hart, og med sig har de bl.a. den rutinerede Jack Black og Guardians of the Galaxy-skuespillerinden Karen Gillan.

Jumanji: Welcome to the Jungle får premiere den 25. december.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: