Ny film med Juliette Binoche ligner enhver foodies våde drøm

Franske fristelser i 'Pot-au-feu: Vejen til hjertet'
Pot-au-feu: Vejen til hjertet
(© Pot-au-feu: Vejen til hjertet / UIP)

Mange husker den franske skuespiller Juliette Binoche fra hendes rolle i filmen Chocolat fra 2000. Nu er Binoche tilbage i forklædet i endnu en film om skønheden og nuancerne ved at stå i et køkken. 

Hun laver dog ikke chokolade denne gang (det lader hun Timothée Chalamet om i Wonka), i stedet er den nye franske film Pot-au-feu: Vejen til hjertet en film om det magiske ved det salte køkken. 

På en baggrund af Frankrig i 1885 spiller Binoche gourmetkokken Eugenie, der har arbejdet de seneste tyve år for restaurantejeren Dodin (Benoit Magimel). Deres fælles kærlighed til gastronomi er med tiden vokset til en kærlighed til hinanden. 

Gennem den dobbelte kærlighed når madlavningen hidtil usete højder, og de opfinder retter, som anerkendes af verdens mest berømte kokke.

Se den stemningsfulde trailer nederst i artiklen.

Eugenie er glad for sin frihed, og ønsker ikke at gifte sig med Dodin. Men Dodin helmer ikke, før hun er hans, og han beslutter sig derfor for at gøre noget, han aldrig har gjort før. Lave mad til hende. 

‘Pot-au-feu: Vejen til hjertet’ er en film om kærlighed og om nydelse, hvor den sanselighed, det kræver at lave og opfinde uforglemmelig mad, smelter sammen med den, der ligger i at elske og begære et andet menneske. 

Da der var filmfestival i Cannes tilbage i maj, var filmen med til at konkurrere om Guldpalmen, og filmens instruktør, fransk-vietnamesiske Tran Anh Hung (Norwegian Wood), vandt festivalens pris for bedste instruktør. 

Den er også blevet udvalgt til at repræsentere Frankrig i kategorien “Bedste udenlandske film” til forårets Oscar-show. 

‘Pot-au-feu: Vejen til hjertet’ hedder på originalsproget ‘La Passion de Dodin Bouffant’ (Dodin Bouffants passion) og på engelsk ‘The Taste of Things’ (Tings smag).

Pot-au-feu: Vejen til hjertet’ har premiere i danske biografer den 25. januar 2024.

Pot-au-feu: Vejen til hjertet
(© Pot-au-feu: Vejen til hjertet / UIP)
Pot-au-feu: Vejen til hjertet
(© Pot-au-feu: Vejen til hjertet / UIP)
Pot-au-feu: Vejen til hjertet
(© Pot-au-feu: Vejen til hjertet / UIP)
Pot-au-feu: Vejen til hjertet
(© Pot-au-feu: Vejen til hjertet / UIP)
Pot au feu
(© UIP)