vildmaendpromo.jpg
Foto: Nordisk Film

Ny dansk komedie sender Rasmus Bjerg på flugt i de norske fjelde - se første trailer

'Vildmænd' får biografpremiere senere i år

Rasmus Bjerg vender efter et par mere alvorlige roller i Så længe jeg lever, Danmarks sønner og Kollision tilbage i den komiske genre med Vildmænd. Nu er den første trailer ude.

Skuespilleren slår sig sammen med Zaki Youssef, der er kendt som Assad i den nyeste Afdeling Q-film, Marco effekten. Og de to danner i den nye, danske komedie en særlig alliance.

Filmen handler om Martin (Bjerg), der er skredet fra det hele. Til Norge. For at bo i naturen og jage sin egen føde. Som en rigtig vildmand.

Men da hashsmugleren Musa (Youssef) pludseligt dukker op nær hans lejr - blødende og forslået efter et biluheld - bliver Martins selvrealiseringsprojekt vendt på hovedet.

Snart er det umage makkerpar på flugt gennem barske fjelde, med norsk politi, Musas rivaler og Martins intetanende hustru lige i hælene.

Læs også: Mums! Ny dansk komedie har kager på samlebånd

Komedien havde premiere på Tribeca Film Festival i New York, hvor den modtog strålende anmeldelser, og især manuskriptets nuancer og balancen i Martins karakter fremhæves: Han er rådvild, men entusiastisk - en tåbe, men ikke komplet idiot.

Vildmænd får biografpremiere den 11. november.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: