Big Bio

Nordisk Film udvider med to biografer i København

De to biografer skifter navn

Fra i dag den 1. oktober bliver BIG BIO Nordhavn og BIG BIO Herlev en del af Nordisk Film Biografer og fortsætter under de nye navne Nordhavn Bio og Herlev Bio.

Det betyder, at gæsterne i Nordhavn Bio og Herlev Bio nu kan gøre brug af alle de fordele, som Nordisk Film Biografer tilbyder heriblandt medlemsklubben BioPlus, biografabonnementet BioPlus Unlimited mm.

Man kommer dog ikke til mærke den store forskel, når man ankommer til biograferne. De vil fortsat tilbyde de samme faciliteter og personalet forbliver det samme i begge biografer.

Farukh Olskær Saghir, der har været biografchef siden 2020, udtaler:

- Vores gæster skal opleve, at det, de holder af ved at komme her, er præcis, som det plejer. De samme ansigter, de samme sale og den samme oplevelse. Det, der kommer til, er flere muligheder.

Find biografernes program her på Kino.dk.

Nordhavn Bio

Herlev Bio

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: