Netflix fjerner populære film: Bliver umulige at se i fremtiden

Tjenesten lukker ned for sit interaktive univers
Black Mirror: Bandersnatch
(© Netflix)

Husker du, da Netflix begyndte at udgive interaktive film på deres platform, og har du også undret dig, hvad der egentligt blev af dem?

Det hele startede i 2017 med ‘Puss in Book’ baseret på DreamWorks populære karakter, Den bestøvlede kat. Her begyndte Netflix at udgive film, hvor seeren havde mulighed for at påvirke handlingen ved hjælp af en række valg, der tog karaktererne på forskellige eventyr. 

Det startede småt med et fokus på børnefilm, og som et eksperiment til at udvikle deres platform mod et større fokus på spilmediet.

Den sidste interaktive film fra Netflix udkom i 2023, og hvad der virkede som et nybrud for filmmediet, udmundede sig i fire tilgængelige film i slutningen af 2024 ud af de 24 film, der er udkommet på platformen siden 2017. 

Nu bliver de to sidste interaktive film ‘Black Mirror: Bandersnatch’ og ‘Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy vs The Reverend’ fjernet af Netflix, som hermed færdiggøre dét kapitel i streamingtjenestens historie.

Selvom de ikke er kommet med en officiel årsag, så virker det til, at streamingtjenesten lægger alle deres kræfter i spil, der kan tilgås via fjernsynet og fungere med sin telefon som kontroller. Siden 2021 har Netflix tilføjet over 120 spil til deres platform, og en kilde fra Netflix har tidligere fortalt The Verge, at de interaktive film ”udtjente deres formål, men er nu begrænsende i det de vil fokusere på andre teknologiske områder”. 

Om det er plads eller ressourcemangel, der er årsagen til de interaktive films endeligt, kan vi spekulere over på nuværende tidspunkt.

Der er nok mange, der husker ’Black Mirror: Bandersnatch’, da det udkom efter den meget populære fjerde sæson af antologiserien ’Black Mirror’. 

Selvom 'Bandersnatch' har en spilletid på 90 minutter, så er der 312 minutters indhold i filmen, idet man kan udforske de forskellige muligheder, som det interaktive medie giver adgang til.

I filmen medvirker bl.a. Fionn WhiteheadWill Poulter og Asim Chaudhry.

I 2020 udkom ‘Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy vs the Reverend’ baseret på den populære komedieserie ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’, som handlede om den unge kvinde Kimmy, der skal ud på nye eventyr, i det hun snart skal giftes.

Her møder man bl.a. Ellie Kemper, hovedrolleindehaveren fra serien, Daniel Radcliffe og Jon Hamm, hvilket færdiggjorde historien, der endte med fire sæsoner og én interaktiv film.

I sæson 7 af 'Black Mirror', der havde premiere i april 2025, fik man et gensyn med Will Poulters karakter fra ’Bandersnatch’ i afsnittet ’Plaything’, der forgår 10 år efter hændelserne i filmen. Og nu refererer afsnittet dermed til en film, der ikke længere kan opstøves nogle steder.

I forbindelse med premieren på den nyeste sæson af netop ‘Black Mirror’m udgav Netflix et mobilspil i samme univers som ‘Black Mirror: Bandersnatch’, hvilket derfor ligeledes refererer til den ikke-eksisterende film. Man undrer sig.

Men nu hvor Netflix har valgt i højere grad at satse på spilmediet, betyder altså desværre et farvel til de interaktive film, der blev et nybrud for film på streamingtjenester.

Man afventer stadig en officiel udtalelse fra Netflix omkring deres valg. Vi må se om det nogensinde kommer.

Nyeste film i biografen