catwoman.jpg
Foto: Warner Bros.

Miav... Den nye Catwoman er fundet!

Fra 'Big Little Lies' til 'The Batman'

Halle Berry forsøgte, Anne Hathaway gjorde et godt stykke arbejde, men det var Michelle Pfeiffer, der i 1992 ikoniserede Catwoman for evigt i Batman Returns.

Batmans sexede og mystiske modstykke er dog ikke færdig på det store lærred. I dag har Variety nemlig afsløret, at Matt Reeves' kommende The Batman med Robert Pattinsons også bliver med antiheltinden.

Og skuespillerinden der skal spille hende, er den 30-årige Zoë Kravitz, som de fleste nok genkender fra tv-hittet 'Big Little Lies'. 

Datteren af Lisa Bonet og Lenny Kravitz er ellers mest kendt for mindre roller i film som Mad Max: Fury RoadX-Men: First Class, Divergent og Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser.

Hvordan Catwoman skal passe ind i den detektiv-inspirerede fortælling om den unge Bruce Wayne, vides endnu ikke. Vi ved dog, at Batman skal bekæmpe op til flere ikoniske skurke i denne første film i en planlagt trilogi.

Rygtet vil vide, at Jonah Hill er på tale til rollen som The Riddler, mens Jeffrey Wright skal spille kommissær Gordon i superheltefilmen.

The Batman får dansk premiere den 24. juni 2021.

I mellemtiden kan du se den Batman-relaterede film Joker i biografen lige nu: 

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: