The Matrix-skaber afslører sin rørende årsag til at bringe Neo og Trinity tilbage

'The Matrix 4' får ENDELIG biografpremiere!
Billede
(© Warner Bros.)

Artikel blev første gang skrevet i september 2021.

The Matrix 4: Resurrections får biografpremiere den 16. januar, og den anledning bringer vi igen denne artikel, hvor instruktør Lana Wachowski i et interview afslører, hvad der fik filmskbaren til at bringe Neo og Trinity tilbage:

- Min far døde, så døde den her ven, så døde min mor. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle behandle det slags sorg. Jeg havde ikke oplevet det så tæt på før...

- Min hjerne har altid rakt ind i min fantasi og en nat, da jeg græd og ikke kunne sove, eksploderede hele den her historie i mit hoved... Jeg kunne ikke få min mor og far, men pludselig kunne jeg have Neo og Trinity, de to uden tvivl vigtigste karakterer i mit liv.

SE OGSÅ: Den første trailer til 'The Matrix 4' er fyldt med action og mystik

Den nye 'The Matrix 4: Resurrections' udsprang altså af sorg, tryghed og kærlighed for den knuste Wachowski-søster. Hun fortsætter den rørende historie:

- Det var med det samme trøstende at have disse to karakterer i live igen, og det er super simpelt. Du kan se på det og sige: "Ok, disse to mennesker døde og ok, bring disse to mennesker tilbage til livet, og åh, føles det ikke godt?". Jo, det gjorde!

- Det er simpelt, og det er, hvad kunst gør, og det er, hvad historier gør: De trøster os.

Det var også forældrenes død, der gjorde, at søsteren Lilly Wachowski, som var med på de tre første film, valgte ikke at være en del af projektet, da hun havde brug for en pause.

Den første The Matrix er fra 1999, og den nye film udkommer altså 22 år efter og har igen Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss på rollelisten.

The Matrix Resurrections får biografpremiere den 16. januar.