dims.jpg
Foto: Walt Disney Pictures

The Mandalorian: Første trailer til Star Wars-serien

Varm op til 'The Rise of Skywalker'

Vi er kun små fire måneder væk fra den niende og sidste Star Wars-film i Skywalker-sagaen, Star Wars: The Rise of Skywalker. Men allerede om tre måneder kan vi varme op til J.J. Abrams afsluttende kapitel med Disney+-serien 'The Mandalorian', der i dag har fået sin første trailer.

'The Mandalorian' foregår i tiden efter Imperiets fald, og før The First Order opstod - dvs. mellem Episode 6 (Return of the Jedi) og 7 (The Force Awakens). Her dukker en ny kriger op med stærke referencer til fordums dusørjægere som Jango og Boba Fett.  

Som spin-off er 'The Mandalorian' spændende af flere årsager. Det er den første vi får på den anden side af Imperiets fald - hvor både Solo: A Star Wars Story og Rogue One: A Star Wars Story begge foregik i tiden før Luke Skywlakers indtræden. Desuden er det første bølge film i en af flere Disney+-projekter i en galakse langt, langt borte - deriblandt Obi Wan Kenobi-serien med Ewan McGregor. 

På filmfronten får vi i den nærmeste fremtid en ny trilogi fra instruktør Rian Johnson (The Last Jedi), der vil foregå helt uden for Skywalker-sagaen. Også Game of Thrones-skaberne David Benioff og Dan Weiss er på vej med en trilogi.

Læs også: Alt vi ved om Star Wars: The Rise of Skywalker.

Jon Favreau, der lige nu er aktuel med Løvernes konge, er skaberen serien, der har Pedro Pascal i titelrollen over for navne som Nick Nolte, Werner Herzog, Gina Carano, Carl Weathers og Giancarlo Esposito.

Se også den første trailer til Star Wars: The Rise of Skywalker, der får premiere den 18. december.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: