Kino.dk
Foto: Kino.dk

M. Night Shyamalan - bedst og værst

Stem på din favorit - og det modsatte

Det har formentlig ikke været specielt morsomt for M. Night Shyamalan at følge publikum og kritikernes dom over hans seneste mange film.

Karrieren startede ellers så godt. Efter et par mindre film ('Praying for Anger' og 'Wide Awake') brød han gennemlydmuren med The Sixth Sense, og var han ikke en moderne Hitchcock, var han i hvert fald noget i den retning. Unbreakable fulgte efter, og fik sin egen fanskare, og med Signs demonstrerede han fortsat et talent for rendyrket spænding.

Men akilleshælen var et nærmest afhængigt forbrug af plot twists. Hvad der overraskede i 'The Sixth Sense' blev efterhånden et ventet kendetegn, der måske fungerede nogenlunde i de efterfølgende film, men som efterhånden virkede overflødig.

The Village syntes at gøre udslaget. En ellers ferm spændingsfilm (med en fin kritik af politiske og medieskabte skræmmebilleder) blev skæmmet af en insisterende ”overraskelse”, som de fleste havde regnet ud, imens der stadig var spændende slik tilbage i bland-selv posen.

Herefter var Shyamalan nærmest dømt ude på forhånd, og de næste to film, Lady in the Water og The Happening, fik ikke ligefrem publikum i bedre humør.

The Last Airbender gjorde kun ondt værre. Instruktøren havde endelig opgivet de store plotdrejninger, men eventyret kunne ikke hamle op med andre film i samme genre. After Earth led samme skæbne, og begge film virkede forældede allerede fra premieredagen.

Måske derfor vendte M. Night Shyamalan tilbage til gysergenren. The Visit blev hans mindst udskældte film i årevis, og selvom det ikke lyder specielt positivt, var det et skridt i den rigtige retning. En retning der synes at fortsætte med Split, hvis man skal tro Rotten Tomatoes, hvor den psykologiske thriller er ”Certified Fresh”.




http://kino.etrack.dk/poll/admin/admin.php?testID=1268&color=0
Split er aktuel i biografen.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: