kristenwiig-cheetha.jpg
Foto: Ghostbusters (Sony) / DC

Kristen Wiig er bekræftet som skurk i Wonder Woman 2

Gal Gadot skal op imod kvindelige superkræfter

Rygterne har floreret længe, men nu har Wonder Woman-instruktør Patty Jenkins  bekræftet, at skuespillerinden Kristen Wiig har fået rollen som Cheetah - den kommende skurk i Wonder Woman 2.

Det blev afsløret på Twitter, hvor instruktøren udtrykte sin store glæde over at have fået Wiig med ombord. Se det omtalte tweet nederst.

Tidligere har Emma Stone været på tale, men allerede i sidste uge forlød det, at Bridesmaids-hovedrollen skulle have fået rollen som Cheetah, eller arkæologen Dr. Barbara Ann Minerva, der i tegneserierne på grund af et fejlslagent kult-ritual kan tage en gepard-lignende form med dertilhørende superkræfter.

I rollen som Wonder Woman vender Gal Gadot selvfølgelig tilbage, og hun udtrykte også stor glæde på Twitter over at have fået Wiig med på holdet med ordene "This is going to be WONDERful!".

Det er opløftende, at vi får endnu en kvindelig superskurk, især efter Cate Blanchetts fine præstation i Thor: Ragnarok - og det bliver især spændende at se Kristen Wiig rulle sig ud som seriøs skurk.

Optagelserne forventes at starte til maj, hvorefter Wonder Woman 2 får premiere den 31. oktober 2019.

So excited to confirm the most thrilling news. Yes! It’s true! So incredibly lucky to welcome the sensationally talented Kristen Wiig to our Wonder Woman family. Can't wait to finally work with one of my favorites. And SO excited by what we have planned. #Cheetah!!! @GalGadot pic.twitter.com/Gn0jICiIAH

— Patty Jenkins (@PattyJenks) 9. marts 2018
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: