black-christmas-2019-thumb.jpg
Foto: UIP

Jule-morder er løs i gyseren Black Christmas

Første trailer til genindspilningen

Du kan godt allerede nu aflyse en rolig jul. For i gyserfilmen Black Christmas er der en maskeret morder løs.

Filmen følger nemlig en gruppe unge studerende, der må flygte for deres liv i deres juleferie.

Den intense trailer byder således på både skrig og skrål samt julelys og sne, mens der naturligvis også er diverse våben i spil, så som en økse samt bue og pil.

Bag filmen står Blumhouse Productions, der bl.a. også har leveret den Oscar-vindende gyser Get Out, den nye slasher Halloween og ikke mindst de populære Paranormal Activity-film, The Purge-franchisen og Insidious-serien.

’Black Christmas’ er et remake af gyseren af samme navn fra 1974 – en film, der tidligere er blevet filmatiseret i 2006.

Gyseren byder desuden på et stærkt kvindeligt cast, hvor man bl.a. finder skuespillerinden Imogen Poots, der tidligere har spillet med i andre nervepirrende film som Green Room og 28 Weeks Later.

Black Christmas får biografpremiere den 12. december.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: