Joke går helt galt: Jackass-stjerne sagsøgt for flere millioner

Det kan gå hen og blive en meget dyr prank
Jackass
(© Paramount Pictures)

Når det kommer til vilde pranks på tv eller film, så er der en specifik person, som lige er et niveau eller to over alle andre, nemlig Johnny Knoxville

Nu viser det sig dog, at Jackass-stjernen er kommet i modvind, efter at én af hans mange pranks har givet alvorligt bagslag. Det beretter Entertainment Weakly

Pranken foregik på tv-showet 'The Prank Panel', hvor Knoxville var vært sammen med Eric Andre og Gabourey Sidibe, kendt fra henholdsvis 'The Eric Andre Show' og Precious

Her skulle Knoxville efter sigende have jagtet Eric Andre' skrivepartner, Daniel Curry, hvorefter han skulle have skudt ham med en taser-pistol. 

Det har efterfølgende ledt til en søgsmål, hvor det bl.a. indgår, at Daniel Curry skulle have brækket sit skinneben under episoden. 

Derudover skulle Curry efterfølgende være blevet blacklistet fra flere produktioner, hvilket han påstår har skadet hans karriere. 

Det stopper dog ikke der, for den fysiske skade skulle også have resulteret i, at Curry over en periode på i alt 11 måneder måtte gøre brug af en elscooter, krykker og skinner og fysioterapi.

Selvom hændelsen skete tilbage i 2022, skulle der efter sigende være mere end 25 mennesker, som kan bekræfte historien som indgår i søgsmålet, der kræver hele 3 millioner dollars i erstatning.

Entertainment Weakly skriver også, at de har forsøgt at få en kommentar fra Johnny Knoxville og hans hold, men uden held.