Jeremy Renner er ved at bryde sammen i sit første interview om livstruende ulykke

Se den følelsesladede trailer
Billede
(© 'Rennervations' / Disney+)

Jeremy Renner var tæt på at dø, da han på 2023s første dag blev fanget under en sneplov i en aktion for at redde sin nevø.

Nu fortæller Hollywood-stjernen for første gang om hele episoden, konsekvenserne, hans kamp for overlevelse og hans nuværende tilstand.

Det sker i et storslået interview med ABC News og journalister Diana Sawyer, som vi nok kan forvente at se på Disney+ i Danmark. Se traileren øverst.

 

LÆS OGSÅ: Se videoen: Jeremy Renner er på benene for første gang efter voldsom ulykke

Kanalen har udgivet en trailer for deres samtale, som kommer til at byde på de helt store følelser, men bl.a. også en gennemgang af hans skader, som ikke er for sarte sjæle. Flere brækkede ribben, knuste ankler, en punkteret lunge og meget mere. 

Traileren byder ligeledes på skræmmende private billeder og opkaldet til alarmcentralen lige efter ulykken - og undervejs er Renner selv ved at bryde sammen. Men han konkluderer, at han "ville gøre det igen", hvis det stod mellem ham og hans nevøs liv. 

Interviewet, der har fået undertitlen "A Story of Terror, Survival and Triumph", får premiere den 6. april.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)