mother_-_jennifer_lawrence_0.jpg
Foto: UIP

Jennifer Lawrences nye film er vild og voldelig

De første reaktioner på gyseren ’Mother!’

En af dette års mest ventede film har allerede premiere om to uger. Vi på kino.dk ser i hvert fald frem til Darren Aronofskys nye film Mother! - en home invasion-gyser med Jennifer Lawrence, Jarvier Bardem, Ed Harris og Michelle Pfeiffer.

Nu har filmen været vist for nogle få udvalgte af Aronofskys venner. Hermed har de første reaktioner også ramt nettet – og det lyder til, at der er noget vildt i vente.

Manuskriptforfatteren Mylo Carbia har kaldt filmen for en “livsændrende oplevelse” og skriver videre:

- Folkens, ingen ord kan beskrive dette filmiske mesterværk. Jeg kan kun sige, at den er som intet, du har set før. Den skubber til grænserne på måder, du ikke kan forestille dig… den er vild, smuk, voldelig, stærk… og den vil være den mest kontroversielle film siden A Clockwork Orange, og vil helt sikkert blive studeret på filmskoler i mange årtier fremover.

Kok, tv-vært og meningsdanner Anthony Bourdain har delt følgende og lovende udtalelse på Twitter:

- Har lige set Mother. Den er dyster, dyster, dyster, brillant og vil ruske ”the fuck” op i folk. Et solidt spark til konventionerne.

Herudover er det ikke meget, der er sluppet ud om filmen fra instruktøren bag blandt andet Black Swan og The Wrestler, men kort fortalt handler den om et kærestepar, som får nogle ubehagelige og ubudne gæster på besøg.

Mother! har biografpremiere den 14. september.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: