Interview med dræberdyrs-instruktør: Før computeren brugte man ægte alligatorer i gyserfilm

Fra en glubsk alligator til en blodtørstig hund

- Vi brugte også små miniture-alligatorer, der var mindre end 30 cm - og det på små miniture-sets nogle gange.

- 'Cujo' var anderledes. I 'Cujo' arbejdede vi med ægte dyr, som faktisk kunne blive trænet.

- Jeg var heldig at hyre en dyretræner, som var fantastisk - en gut ved navn Carl Miller. Jeg brugte ham også på 'Cat's Eye' til at træne kattene. Han var god.

Så I brugte virkelige levende, små alligatorer?

- Ja. Det var selvfølgelig før CGI, så vi kunne ikke bruge nogle computer-generede effekter. Så vi var nødt til at finde nogle andre måder. 

- Vi prøvede at undgå at filme med animatronic-alligatoren så meget som muligt, så vi skød nogle udvalgte scener med de små alligatorer i miniture-kulisser.

- Eksempelvis det skud, hvor alligatoren kommer ud af hullet i jorden. Det skud, hvor alligatoren går ned i søen - og der er et skud, hvor den går ned ad gaden og der er biler på begge sider af den. 

- Samt nogle enkelte skud, hvor alligatorien går nede i kloarken, hvor minature-kulisser var med til at ændre størrelsen på den lille alligator, så den så fuldvoksen ud. 

Et af de mest ikoniske skud fra filmen er, da alligatorien bryder op igennem fortorvet. Hvordan husker du det?

- Jeg har ikke set den scene i lang tid. Jeg tror, vi brugte en kombination af det alligator-hoved, som vi havde bygget og så en matchende miniature-optagelse med en matchende miniature-kulisse, hvor den lille alligator kravlede op ad hullet. Jeg tror, det var en kombination af de to.

Hvad skal en god alligator-film indeholde?

- Et godt manuskript, godt skuespil og god instruktion, lyder det grinende fra instruktøren.

- Jeg ville gerne have gjort 'Alligator' skræmmende, men jeg fejlede i at gøre den virkelig uhyggelig. Vi lavede den på et meget lille budget og kunne ikke optage scener om. Så jeg besluttede mig for at korrigere min begræningninger på 'Alligator', men at gøre 'Cujo' så uhyggelig som muligt.

- Jeg ville gerne lave en film, som fik publikum til at skrige i biografen. Og det gjorde jeg med 'Cujo'. Jeg lykkedes med det. Jeg havde meget sjov ud af at gå i biografen dengang og lytte til publikum den første gang, hunden angriber.

'Alligator' fungerer stadig!

- Den var rigtig sjov at lave, og jeg er rigtig glad for, hvordan den endte med at være. Men jeg besluttede mig for at fokusere mere på humoren end den skræmmende del af filmen.

- En af mine største skuffelser med 'Alligator' var, at jeg hyrede James Horner til at komponere musikken. 

- James Horner - som selvfølgelig vandt en Oscar for 'Titanic' - og var en fremragende komponist, havde lavet musikken til min første film 'The Lady in Red' for Roger Corman, så vi fik ham til at lave scoret til 'Alligator'.

Oscar-vindende komponists musik måtte skrottes

- James Horner skrev et komplet score, men kunne ikke levere det, fordi komponisternes fagforening strejkede. Vi havde en deadline for filmen, så vi var nødt til at skrotte det. Det var hjerteskærende. Han havde komponeret et fantastisk score.

- Musikken i filmen hverken skadede eller hjalp. James Horners musik ville have været en framragende tilføjelse. Det ville have hjulpet filmen endnu mere.

Arven efter 'Dødens gab'

Hvad tog du med videre fra 'Alligator' til dine næste film med dræberdyr?

- Jeg har lært en del fra Steven Spielberg. Jeg har virkelig studeret hans film, som jeg synes effektivt fik publikum til at skrige - og så analyseret mig frem til, hvad principperne bag en uhyggelig scene var og implementerede dem så første gang i 'Alligator'.

- Jeg lavede en særlig scene, som jeg virkelig håbede ville få publikum til at hoppe i deres sæder, men den fungerede ikke. 

- Jeg havde modeleret scenen ud fra en scene i 'Jaws'. Den scene, hvor Richard Dreyfuss svømmer ned under vandet for at undersøge en sunket båd og opdager et hul, som er blevet bidt i skroget. 

- Da han så nærmer sig dette hul, falder et hovedet ned i hullet. Publikum skreg. Det var meget effektivt!

- Jeg efterlignede det i 'Alligator', men det ville ikke fungere. Det virkede ikke uhyggeligt. Jeg kunne ikke regne ud hvorfor.

- Så jeg ringede til Universal Studios for at tale med Verna Fields, som var klipper på 'Jaws' - og på det tidspunkt, jeg ringer til hende, var hun blevet vice-præsident for post-productions og selvfølgelig kunne jeg ikke få fat på hende.

- Hendes sekretær forsøgte at aflede mine opkald og spurgte, hvad det handlede om. Jeg sagde: "Fortæl Verna Fields, at jeg prøver at efterligne en scene fra 'Jaws' - og at jeg ikke kan få den til at fungere".

- Verna Fields elskede filmproduktionen og jeg gætter på, at hun på en eller anden måde fandt ud af, at jeg havde ringet. Så hun ringede tilbage med det samme og vi talte en hel time om min film, hvor jeg beskrev, hvad jeg havde optaget og hvorfor det ikke så ud til at virke.

Det gjaldt om ikke at lave samme fejl to gange

- Verna Fields fortalte mig, at Steven Spielberg havde lavet samme fejl som mig, da han optog scenen første gang.

- Men fordi de ikke havde nogle penge til at genfilme den scene, så skød de den igen i Vernas swimmingpool og formåede at redde scenen.

- Vi var under tidspres og kunne ikke lave flere optagelser på 'Alliagtor'. Så jeg besluttede mig for at bruge det i min næste film. 

- Så da jeg lavede 'Cujo', var jeg i stand til at rette op på min fejl fra 'Alligator'. Den specifikke scene, jeg snakker om, er den, hvor Dee Wallace ankommer til gården og stiger ud af bilen og hunden angriber fra passagersiden og slår op mod vinduet.

- Måden det var skudt på, musikken og klippet på var planlagt meget præcist. Det virkede. Det var fremragende at se det fungere!