shazam2.jpg
Foto: Warner Bros.

Instruktør afslører sine skjulte gyser-referencer i ny superheltefilm

'Shazam! Fury of the Gods' er biografaktuel

Superhelte-fortsættelsen Shazam! Fury of the Gods er aktuel i biografer landet over, hvor den unge dreng, Billy Batson, og de andre plejebørn i hans familie kastes ud i en kamp for deres superkræfter, deres liv og Jordens skæbne.

I den forbindelse var vi blevet inviteret til Stockholm af Warner Bros. for at snakke med filmens svenske instruktør, David F. Sandberg, samt den dobbelt Oscar-nominerede skuespiller Djimon Hounsou.

Det blev til en samtale om bl.a. brugen af improvisation under optagelserne, hvordan man får Helen Mirren med i en superheltefilm og Sandbergs kærlighed til gyser-genren. Se hele interviewet øverst.

Læs også: Helen Mirren brækkede sin finger i ny film: "Stunt-folk burde få Oscars"

Instruktøren, der tidligere har stået bag den uhyggelige Annabelle 2: Skabelsen, har nemlig gemt en hel del gyser-referencer i sin nye superheltefilm. Og ifølge instruktøren selv fanger man formegentligt ikke dem alle første gang, man ser filmen.

- Jeg elsker gysere, derfor var det sjovt at lege med monstrene. 

- Jeg kan virkelig godt lide italienske gyserfilm fra 70’erne og 80’erne. Så der er nogle referencer i form af navne som fx. Lucio Fulci, Ruggero Deodato, Mario Bava og Dario Argento.

- Nogle af dem er ret svære at finde, i hvert fald en af dem.

- Se den flere gange, så I kan finde dem alle.

De allermest filmkyndige blandt publikum til superheltefilmen vil også kunne spotte instruktøren selv i sin første gæsteoptræden nogensinde. Da nogle monstre dukker op i superhelteholdets hjemby, spiller Sandberg en af de civile, der bliver fløjet væk af et af disse monstre.

Læs også: Keanu Reeves dedikerer 'John Wick 4' til død medspiller: Læs stjernens mindeord

Til vores spørgsmål om instruktørens lille rolle afslørede Sandberg, at det var skuespillerne, der overtalte ham til at medvirke.

- Normalt bruger jeg bare min stemme. Jeg har aldrig vist mit ansigt, men det var skuespillerholdet, der sagde: "Hey, du burde være den fyr".

- Og der sagde jeg, at jeg ikke vil tage en stuntpersons arbejde, fordi han har en familie, han skal forsørge. Men han havde andet at lave i filmen.

- Men det var ret sjovt at få lov til at lave mit eget stunt.

- Det får mig også til at værdsætte jeres [skuespilleres, red.] arbejde endnu mere, når jeg afprøver de ting, fx. at være i seletøjet med trådene og alt det der. Man får blå mærker.

'Shazam! Fury of the Gods' kan ses i biografen nu.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: