Husker du 'Græsrødderne'?: Insekter på eventyr i ny familiefilm

Frem med luppen, når 'Sigurd Sommerfugl' rammer biografen senere i denne uge
Sigurd Sommerfugl
(© UIP)

Det er ikke første gang, at eventyrlystne insekter danner omdrejningspunkt i en familiefilm. Vi har tidligere set eksempler som Græsrødderne, Bee Movie, Minisekterne - På Nye Eventyr, men nu er vi så klar til det nyeste skud på stammen.

Filmen Sigurd Sommerfugl har premiere senere i denne uge.

Du kan se traileren nederst i artiklen.

Historien omhandler Sigurd, en modig sommerfugl, der ikke er helt, som alle de andre. Han både ligner og opfører sig som en sommerfugl, dog med den undtagelse at han ikke kan flyve.

Trods flyve-udfordringer vil han ikke lade sig stå tilbage. Sigurd er fast besluttet på at skulle være end del af den helt store migration, og i et forsøg på at opnå drømmen, gemmer han sig væk i en mælkeplantevogn.

Desværre for Sigurd går turen slet ikke som planlagt, og han bliver i stedet ledt ud på en farefuld færd. Her sættes han overfor modgang i alle dets former, heriblandt dårligt vejr, mennesker og ikke mindst tre onde fugle, som har hævn på menuen. 

'Sigurd Sommerfugl' er en familiefilm der berører emner som usikkerhed, mod, at kunne tro på sig selv og ikke mindst, at nye venner kan opstå de mest uventede steder.

Undervejs i filmen leveres der musik fra verdensstjernen Shawn Mendes, der bl.a. er kendt med numrene ’There’s Nothing Holdin’ Me Back’ og ’Treat You Better’.

Filmen vises med danske stemmer, hvor man blandt andre vil kunne møde Sebastian Harris, Jens Sætter-Lassen, Cecilie Hother og Martin Greis-Rosenthal.

Sigurd Sommerfugl kan opleves i biograferne fra den 8. februar.

Køb dine billetter herunder: