Hollywoods nye superskurk: "Jeg har ondt af enhver, som vil udfordre mig"

'Creed 3' kan ses i biografen nu
Billede
(© SF Studios)

Filmverdenens største bokse-franchise er tilbage i biografen, når Creed III i denne uge har premiere.

Rocky-filmserien startede i 1976 og blev fornyet i 2015 med den første Creed, hvor Sylvesters Stallones Rocky Balboa giver faklen videre til den unge Adonis Creed. Den nye hovedrolle bliver spillet af Hollywood-stjernen Michael B. Jordan, der i denne omgang står overfor sin største udfordring til dato.

I 'Creed 3' er Adonis Creed ellers gået på pension efter at have domineret bokseverdenen i mange år. Men da barndomsvennen Damian dukker op efter årevis i fængsel, er det tidligere boksevidunder ivrig efter at bevise, at han kan slå Adonis i ringen.

 

Læs også: Se den muskuløse plakat: Hollywoods mest pumpede skuespillere er svedige boksere

Vi mødte hovedrolleindehaveren - og denne gang også - instruktør Michael B. Jordan samt hans udfordrer Jonathan Majors til et interview over Zoom i anledning af filmens premiere. Og her blev vi nødt til at spørge hvem af de to, der ville vinde i en rigtig slåskamp. Se hele klippet øverst.

- Jeg tror, at enten ville vi begge ligge på jorden, eller så ville vi begge stå oprejst. Enten det ene eller det andet, svarer B. Jordan.

- Vi er begge to konkurrencemennesker, men vi kan ikke lide at konkurrere mod hinanden. Vi fokuserede i stedet for på at give hinanden det, vi havde brug for både foran og bag kameraet.

Jonathan Majors svarer derimod helt køligt, at det ville være en meningsløs udfordring for begge parter.

- Jeg har ondt af enhver, som vil udfordre Michael B. Jordan eller mig selv.

- Jeg tror ikke, at Michael er dum nok til at slås mod mig, og jeg er helt sikkert ikke dum nok til at slås mod ham. Jeg ved, hvad han er lavet af. Der er for meget respekt mellem os.

Majors er årets helt store skurk i Hollywood, da han både kan opleves som bokse-udfordrer her i 'Creed 3', mens han samtidig spiller Marvels nye superskurk Kang the Conqueror i bl.a. Ant-Man and the Wasp: Quantumania.

'Creed 3' kan ses i biografen nu.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)