Hollywood-stjernes hustru køber ny bolig i Danmark for svimlende millionbeløb

Den Oscar-nominerede skuespiller Jeremy Strong har i over ti år dannet par med den danske dokumentarist Emma Wall, og derfor er han ofte blevet set rundt omkring i det danske land mellem sine roller i Hollywood.
Wall og Strong, der også har tre døtre sammen, ejer i forvejen to boliger i Danmark – en lejlighed i København og et sommerhus i den nordsjællandske ferieby Tisvilde – men nu erfarer Se & Hør, at de har erhvervet sig endnu en bolig i vores hovedstad.
Der er tale om et rækkehus på hele 389 etagemeter, beliggende tæt på Amalienborg, som er blevet købt for 32 millioner kroner. Officielt er det danske Emma Wall, der står på skødet til alle deres boliger, da det er nemmere for danske statsborgere at købe bolig i Danmark.

Det er ifølge Kosmopol efterhånden blevet lidt af en trend, at vestlige udlændinge slår sig ned i Danmark og særligt i København, hvor kendiseffekten fra bl.a. Jeremy Strong men også i særdeleshed skuespilleren Lily Collins, der har købt hus i Kartoffelrækkerne, kan have væsentlig betydning.
Jeremy Strong kan dog ikke være i Danmark hele tiden, da han jo ofte skal optage diverse internationale film og serier. Han er særligt blevet et kendt ansigt efter hans rolle som Logan Roy i kæmpeserien 'Succesion' på HBO MAX. Han spillede også over for Robert Downey Jr. i dramaet Dommeren fra 2014.
Sidste år fik han også en Oscar-nominering for sin præstation i Donald Trump-filmen The Apprentice. Der er samtidig en væsentlig chance for, at han kunne være blandt de nominerede igen i år, da han spiller Bruce Springsteens manager og producer Jon Landau i den kommende biopic Springsteen: Deliver Me from Nowhere, der har premiere den 23. oktober.







