John Wick 2
Foto: Lionsgate

Hollywood-stjerne skal lave ny film baseret på dansk brand

Genforenes med Toy Story-instruktør

Keanu Reeves er angiveligt på vej til at slutte sig til rollelisten i en ny film baseret på det danske LEGO-brand.

Den 61-årige stjerne kendt fra bl.a. John Wick-filmene og The Matrix-franchisen skulle være klar til at genforenes med Toy Story 4-instruktøren, Josh Cooley, i et nyt filmprojekt baseret på den populære legetøj.

Ifølge Deadline er der tale om en hybridfilm, der kombinerer live-action og animation.

Filmens handling holdes fortsat hemmelig, men ifølge branchekilder har projektet gennemgået flere udviklingsfaser med forskellige kreative kræfter tilknyttet.

Til sidst valgte studiet angiveligt at bygge filmen op omkring en rolle, som er skræddersyet til Keanu Reeves.

Det var efter sigende Josh Cooley, der pitchede idéen direkte til Reeves, som derefter gav sin accept til projektet.

Cooley og Reeves har tidligere haft succes sammen, da John Wick-stjernen leverede stemme til den populære stuntmand Duke Caboom i Toy Story 4.

Resultatet blev en global biografsucces med en omsætning på over en milliard dollars og en Oscar-statuette for Bedste animerede film.

Keanu Reeves gentager rollen som Duke Caboom i Toy Story 5, der netop nu går i de danske biografer.

For Universal Pictures kan en aftale med Reeves vise sig at være afgørende. Studiet har ejet filmrettighederne til LEGO siden 2020, men ifølge branchekilder kunne rettighederne være gået tabt, hvis ikke et nyt projekt snart rykkede tættere på produktion.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt den kommende LEGO-film vil være forbundet med de roste tidligere LEGO-film fra Warner Bros., der bl.a. tæller The Lego Movie fra 2014 og The LEGO Batman Movie fra 2017.

Hvornår filmen bliver udgivet, er også endnu uvist.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: