VisionQuest
Foto: Walt Disney Pictures

Hollywood-stjerne afslører: Derfor vendte jeg tilbage til Marvel-rolle efter 11 år

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Vi har mødt holdet fra ‘VisionQuest’

Mens fans af Marvels superhelteunivers venter i spænding på, at den længe ventede Avengers: Doomsday får biografpremiere til december, har en ny Marvel-serie ramt Disney+.

Paul Bettany er nemlig tilbage som Vision i den aktuelle serie VisionQuest, mens James Spader genoptager rollen som skurken Ultron 11 år efter, vi sidst så karakteren i ‘Avengers: Age of Ultron’.

Disney inviterede os til London i anledning af streamingpremieren, hvor vi fik mulighed for at møde stjerneduoen og seriens skaber Terry Matalas.

Her faldt snakken på de vigtigste Marvel-film og -serier for handlingen i ‘VisionQuest’, dynamikken mellem Ultron og Vision - og hvorfor James Spader er vendt tilbage til Marvel-universet efter et årti.

Se hele videointerviewet herunder og læs videre længere nede.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

- [Der skulle] bare en samtale med Terry Matalas til. En lang samtale, men bare en samtale med ham, fortæller James Spader.

- Og så udsigten til at arbejde med Paul igen. Vi havde allerede fået en lille smag. Men det var så lækkert, så det bragte os hertil. Det var virkelig den time, vi tilbragte sammen [i ‘Age of Ultron’], der bragte os hertil.

Hovedrolleindehaveren Paul Bettany uddyber:

- I ‘Age of Ultron’ arbejdede vi sammen i omkring 45 minutter på en parkeringsplads. Og det var sidst på dagen og alle havde travlt, og jeg tænkte: “Wow, jeg vil virkelig gerne have mere af det her. Det var virkelig sjovt.”

James Spaders eneste optræden i Marvel-universet har indtil nu været i ‘Avengers: Age of Ultron’, hvor hele Avengers-holdet kæmpede imod hans karakter Ultron.

Hollywood-stjernen fortæller, at han aldrig havde forestillet sig, at han ville vende tilbage.

- Vi havde aldrig forestillet os, at vi ville få lov [til at genforene karaktererne].

VisionQuest
Foto: Walt Disney Pictures

‘VisionQuest’ følger en rebootet Vision, som undslap dem, der ville gøre ham til et våben i slutningen af forgangsserien ‘WandaVision’.

For at finde en mening med sin eksistens konsulterer han de kunstige intelligenser, der er integreret i hans programmering. Herunder den berygtede Ultron.

Visions stille eksistens får dog en brat slutning, da en dusørjæger sættes efter ham. Snart står han ansigt til ansigt med en gådefuld dreng, der måske er reinkarnationen af hans egen søn.

De første fire afsnit af ‘VisionQuest’ kan ses på Disney+ nu, mens nye afsnit udgives hver onsdag.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: