ringsofpowersauron
Foto: Prime Video

Holdet bag ny sæson af Ringenes Herre-serie: "Det hele har ledt op til det her øjeblik"

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

3. sæson er skudt i gang på Prime Video

Tredje sæson af fantasy-serien Ringenes Herre: Magtringene er endelig landet på streaming - og præmissen er ikke til at tage fejl af.

Den magtbegærlige Sauron er ved at kreere ringen, der skal herske over dem alle! Han vil som bekendt gøre alt for at få det til at ske, så nu må Middle-Earth slå sig sammen for at bekæmpe ondskaben, inden det er for sent.

Men først skal de forskellige grupperinger overkomme interne stridigheder, hvis de nogensinde skal arbejde sammen. Det er dog stridigheder, der ikke bare kan løses på et øjeblik.

Imens de interne kampe udspiller sig, kommer Sauron tættere og tættere det ultimative mål: Total kontrol! Når Sauron mon at blive stoppet?

Kino.dk blev inviteret til London for at tale med castet i den nye sæson. Her fangede Kino.dk’s udsendte, Nikolai Esbensen, dem til en snak om det store univers, fanoplevelser og de mest spændende ting fra den nye sæson.

Se hele interviewet og seriens trailer nederst i artiklen.

Adam Young som Marnûkh i 'Ringenes Herre: Magtringene'
Foto: Prime Video

ET KÆMPE UNIVERS

At medvirke i noget så stort som Ringens Herre-universet er drøm for de fleste skuespillere - og selv efter tre sæsoner er det stadig et privilegie.

Det at være en del af en legendarisk verden fyldt med kampe mpd orker, dystre riddere og trolde har været noget af det sjoveste, understreger Morfydd Clark, der spiller Galadriel:

- Stuntene er så sjove. Jeg vil anbefale alle at se, om der ikke er et stage combat-kursus i nærheden af dem, for så skal de gøre det. Det er evigt underholdende og ydmygende på en positiv måde.

- Du lærer så meget om dig selv, og det er bare så sjovt. Og så kommer man til at prøve ting, man aldrig havde forestillet sig, man ville prøve.

For Tyroe Muhafdin har serien og rollen som Theo været en stor del af hans opvækst, hvor især følelsen af at være til stede i Middle-Earth har gjort stort indtryk:

- At være nogle af de steder har været sindssygt. Man har set den gamle trilogi, og pludselig kigger man rundt og indser, at man er i Middle-Earth.

For stjernen Jamie Campbell Bower, der er bedst kendt for rollen som Vecna i serien ‘Stranger Things’, er det første gang, at han træder ind i det store fantasyunivers:

- Det har været fantastisk. Jeg føler mig så priviligeret og taknemmelig for at være en del af det. Det er en historie, som jeg har elsket og voksede op med.

Netop Jamie Campbell Bowers rolle som Celeborn i den nye sæson skiller sig markant ud fra hans skurkerolle i ‘Stranger Things’:

- Det er så anderledes fra det, jeg lavede før (rollen som Vecna, red.) - og det har været en form for modgift på en meget smuk måde.

ringsofpowergaladrielceleborn
Foto: Prime Video

KÆRLIGHED FRA FANSENE

Ringens Herre-universet er elsket af flere - og den kærlighed mærker castet også, når de støder ind i fans. Morfydd Clark fortæller om et helt særligt par, som hun mødte til Comic Con:

- De elskede ‘Ringens Herre’ og havde klædt sig ud som elvere. Hun havde lavet deres vielsesringe som en fløjte, så de kunne spille soundtracket fra ‘Ringens Herre’ i samklang. Det var helt vildt:

- Jeg spurgte hende så: “Er du guldsmed?”, hvorefter hun svarer: “Nej, det er bare en hobby.” Der er nogle helt vildt kreative mennesker, der er fans af den her verden.

Owain Arthur, der spiller rollen som dværgen Durin, husker især Hal H fra Comic Con:

- Det er fedt at se fansene og at se folk, der er klædt ud som en selv. Det er cool. Det kan jeg godt lide. Jeg holder selvfølgelig mere af dværg-fansene, de er mit folk.

Men nogle af skuespillerne kan heller ikke gemme deres egen indre fan væk:

- Jeg fik en mønt fra Hobitten-filmen - og jeg har den stadig. Det er så sygt. Det er det sejeste nogensinde, siger Jamie Campbell Bower.

Ringenes Herre: Magtringene
Foto: Prime Video

“DEN SVÆRESTE SCENE VI NOGENSINDE HAR SKABT”

For de to skabere af serien, J.D Payne og Patrick McKay, har fokuset især været at skabe det episke klimaks, hvor Sauron kreerer ringen over dem alle:

- Det hele handler om skabelsen af ‘The One Ring’ i denne sæson. Vi vidste helt fra starten, at det skulle være den centrale del af vores skildring af ‘The Second Age’. Så det hele har ledt op til det her øjeblik.

Der var to vigtige dele i at skabe netop det øjeblik, så det ikke faldt til jorden:

- Der var to udfordringer i at lave den skildring. Det ene er ramme den rigtige karakterudvikling, den anden er det tekniske i at vise selve skabelsen af ringen.

- Det bliver også meget fysisk. Han (Sauron, red.) er nødt til at træde ind i midten af en vulkan og så overleve det.

Hele den sekvens var en stor teknisk udfordring:

- At lave den scene er med længder den sværeste scene, vi nogen har skabt i den her serie.

Flere ting skulle gå op i en højere enhed. Holdet bag skabte en virkelig udgave af vulkanen for at gøre det så ægte som muligt - og så skulle lyden, musikken og effekterne arbejde sammen for skabe det perfekte øjeblik.

Men i hjertet af det hele lå Charlie Vickers præstation som Sauron:

- Alle vores kollegaer skulle levere på et højt niveau for at skabe det her specielle og ikoniske øjeblik, der er det vigtigste plotelement i Middle-Earths historie. Man kan endda hævde, at det er en af de vigtigste plotelementer i hele den litterære historie.

Men hvad er udsigterne så til en fjerde sæson?

- Der er en plan. Vi arbejder på noget, men det er tidligt at tale om det. Vi er stadig i fase, hvor tingene udvikler sig. Vi er på en måde stadig ikke færdige med tredje sæson. Når det hele er udkommet, så er vi nok klar til at tale mere om det.

Se interviewet med castet samr traileren for den tredje sæson af ‘Ringenes Herre: Magtringene’ herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: