
Hjertevarm, romantisk og rørende: Se traileren til Lone Scherfigs nye film
Først på kino.dk
Lone Scherfigs udenlandskarriere fortsætter med The Kindness of Strangers, og vi kan som de første herhjemme vise den danske trailer.
Forfilmen giver en introduktion til de fire menneskeskæbner, som den danske instruktør skildrer i sit feelgood-drama.
Vi er efterhånden vant til, at Scherfig tiltrækker en række dygtige skuespillere til sine projekter (fx Carey Mulligan i An Education og Anne Hathaway i Samme dag næste år), og hendes næste film er ingen undtagelse.
Således kan vi se frem til en rollebesætning bestående af Andrea Riseborough, Zoe Kazan, Bill Nighy, Caleb Landry Jones og skandinaviske kræfter som David Dencik, Nicolaj Kopernikus og Esben Smed.
The Kindness of Strangers får dansk biografpremiere den 4. juni 2020.
For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.