Historien til 'Top Gun 3' er fundet: Alligevel er der lange udsigter

Tom Cruise er en travl mand
Billede
(© UIP)

En af de absolut største biografsucceser fra 2022, den hæsblæsende Top Gun: Maverick, kommer dens popularitet taget i betragtning, selvfølgelig til at få en efterfølger.

Det ser dog ud til, at der kommer til at gå lang tid før, at vi igen kan få lov til at opleve Tom Cruise, som den talentfulde jagerpilot. 

Tilbage i januar kunne Variety bekræfte, at produktionsselskabet Paramount, var begyndt at arbejde på en opfølger til 'Top Gun: Maverick'.

Nu har produceren bag filmen, Jerry Bruckheimer, der bl.a. er kendt fra film-serien 'Pirates of the Carribean', så givet en status på den kommende fortsættelse, i et interview med Screenrant:

- Vi har en historie. Joe Kosinski havde en vidunderlig idé til historien, og Tom Cruise sagde han virkelig godt kunne lide den, så nu laver vi den. 

LÆS OGSÅ: Legendarisk producer afslører: Sådan bliver den næste Pirates of the Carribean

Joe Kosinski var instruktøren bag den succesrige 'Top Gun: Maverick', og derfor kunne det se ud som om, at det bliver det samme hold, der vil stå bag 3’eren.

Desværre er der også dårlige nyheder, for Bruckheimer er meget usikker på, hvornår vi kommer til at få den omtalte opfølger:

- Men du ved aldrig, hvornår den kommer til at blive lavet, for Tom Cruise er en travl mand. Lige nu laver han Mission: Impossible og han har endnu en film efter den.

I januar blev det således offentliggjort, at Tom Cruise havde lavet en aftale eksklusiv aftale med Warner Bros. om et tæt samarbejde, mens han også har annoceret et projekt med The Revenant-instruktør Alejandro González Iñárritu. Ligesom at hans famøse rum-film også har været omtalt en del.

Men selvom, at der kan gå lang tid før, at 'Top Gun 3' blive en realitet, så kan vi ifølge Bruckheimer se frem til en masse anden action med verdensstjernen.

Foruden Tom Cruise bestod rollelisten også af navne som Miles Teller (Whiplash), Jeniffer Connelly (A Beautiful Mind), Jon Hamm (Mad Men) og Glen Powell (Anyone But You).

Alle navne, som man naturligvis også må forventes at skulle have hul i kalenderen, for at kunne vende tilbage til deres roller i den kommende 3'er.

Hvad historien i 'Top Gun 3' skulle være, afslører produceren desværre ikke. Vi venter i spædning!

Den kommende 'Top Gun 3’ har endnu ingen premieredato.