the-da-vinci-code_kxgdhs.jpg
Foto: SF Film

Her er første kig på afløseren for Tom Hanks i ny Netflix-serie

Oscar-vinderen spillede rollen i 10 år

Det var i 10 år verdensstjernen Tom Hanks, man fandt i rollen som Robert Langdon, der er en amerikansk professor og ekspert i kunst, religiøse symboler og i at opklare mysterier.

Robert Langdon er som bekendt hovedpersonen i forfatteren Dan Browns populære bogserie, hvor den kendte professor hjælper med at opklare kryptiske mysterier og fange farlige kriminelle.

Tom Hanks indtog rollen i filmene ‘Da Vinci mysteriet’ fra 2006, ‘Engle og Dæmoner’ fra 2009 og senest ‘Inferno’ fra 2016.

For et år siden udkom den sjette bog i serien, der lyder titlen The Secret of Secrets. Her kom det frem, at Netflix havde fået rettighederne til at lave bogen til en serie.

Et af de helt store spørgsmål var derfor, om Tom Hanks ville vende tilbage i rollen som Robert Langdon. Det blev siden bekræftet, at Oscar-vinderen ikke ville gentage sin rolle i serien.

Nu får vi så det første kig på den nye serie og ikke mindst den nye Robert Langdon, som denne gang portrætteres af Morgan Spector, som man bl.a. kender fra serien og periodedramaet ‘The Gilded Age’.

secretofsecrets
Foto: Netflix

På rollelisten finder man også Rebecca Hall, Cherry Jones, Corey Stoll, Rob Delaney, Jim High og Abbey Lee.

‘The Secret of Secrets’ følger Robert Langdon, der desperart forsøger at finde en forsvundet forsker for at få fat i hendes banebrydende manuskript, hvis opdagelser kan ændre menneskehedens forståelse af sindet.

Serien vil være en blanding af mystisk folklore og futuristisk videnskab.

‘The Secret of Secrets’ har endnu ikke fået en officiel premieredato.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: