Gyserinstruktør om Stephen King-ros: "Jeg græd, da jeg hørte det"

Efter stor succes på YouTube brød tvillingerbrødrene Danny og Michael Philippou igennem på den store filmscene med gyseren Talk to Me, der ikke kun blev et kæmpe biograf-hit, men den modtog bred anerkendelse fra både kritikere og publikum.
Nu er duoen klar med deres opfølger. Det er en - hvis muligt - endnu mere dyster gyser med titlen Bring Her Back, der kan ses i de danske biografer nu.
'Bring Her Back' følger en ung dreng og hans synsnedsatte søster, der ender hos en plejemor efter at deres far dør. Men Laura, som plejemoderen hedder (spillet af Sally Hawkins), har skumle bagtanker med at hjælpe de forældreløse søskende.
Den nye film har fået en flot modtagelse - og måske den bedste anerkendelse af alle. Selveste Stephen King har nemlig givet den meget rosende ord med på vejen.
På det sociale medie BluSky skrev forfatteren nemlig:
- Jeg har set en vidunderlig grusom gyser film, der hedder 'Bring Her Back', her til aften. Tankevækkende, dyb og uhyggelig som bare fanden.
De rosende ord fra gysermesteren er heller ikke gået filmens instruktørers næser forbi. I et interview med os reagerer de på lovprisningen fra Stephen King.
- Jeg græd, da jeg hørte det. Det er det mest fantastiske nogensinde. Det er helt uvirkeligt, udtaler Danny Philippou.
Brødrene fortæller endvidere, at flere fra gyserverdenen har rakt ud til dem. En af dem er bl.a. Ringenes Herre-instruktør Peter Jackson, der netop brød igennem med blodige gysere som Bad Taste og Braindead.
De fortæller:

- Peter Jackson skrev et brev til os efter 'Talk to Me', hvor han sagde, hvor meget han elskede og beundrede filmen. Det fik mig også til at græde, siger Danny Philippou.
Brormand Michael Philippou fortsætter:
- Han er en barndomshelt. At blive anerkendt af mennesker som du beundrer fra filmverden er helt fantastisk. Så mange utrolige mennesker har taget kontakt. Det er totalt overvældende.
Se hele vores interview med brødrene, hvor vi dykker mere ned i 'Bring Her Back', men også får en status på den ventede 'Talk to Me 2'.








