Grev Nikolai får debut som filmskuespiller i ny thriller

Debuterer i 'Doktor Glas'
Doktor Glas
(© Ulrika Malm)

Der er dansk bidrag af adelig karakter i den nye, psykologiske thriller Doktor Glas, som rammer biograferne til april næste år.

Nikolai, greve af Monpezat, debuter nemlig som skuespiller i den svenske film, som er produceret og distribueret af SF Studios.

Filmselskabet skriver i en pressemeddelelse, at Nicolai medvirker i en mindre rolle overfor den norske skuespiller Thea Sofie Loch Næss og de to svenske skuespillere Isac Calmroth og Christian Fandango.

'Doktor Glas' beskrives som en moderne psykologisk thriller baseret på Hjalmar Söderbergs klassiske roman. 

Doktor Glas
Doktor Glas (© Ulrika Malm)

Handlingen er flyttet til nutidens Sverige og følger Gabriel Glas (Calmroth) - en ung, ensom læge, som foragter tidens overfladiske idealer, men som også længes efter at blive en del af noget større. 

Da modedesigneren Helga Gregorius (Loch Næss) træder ind på hans klinik, vendes hans verden på hovedet. Bag hendes perfekte facade er hun fanget i et ægteskab med den prisbelønnede forfatter Patrik Gregorius (Fandango). Snart fanges de tre i et net af løgne, begær og magtspil, hvor moralske grænser konstant udviskes.

Grev Nikolai er søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra. Han udtaler om muligheden for at springe ud som filmskuespiller: 

- At få mulighed for at medvirke, selv i en mindre rolle, har været utrolig spændende. At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, fortæller Nicolai, greve af Monpezat, og fortsætter:

- Det har været en helt fantastisk oplevelse at få lov til at bidrage, selv i en mindre rolle, til et så flot projekt.

'Doktor Glas' får dansk biografpremiere den 9. april 2026.

Nyeste film i biografen