
Galleri: Kreativt genbrug?
Filmplakater der ligner hinanden
Plakaten er tit det første indtryk, man får af en ny film. Men nogen gange har man følelsen af, at det måske er noget, man har set før.
Filmplakater kan godt blive lidt ensformige med årene, især inden for samme genre.
For eksempel er den mørke antihelt, der står med ryggen til kameraet og skuer ud mod den by, han skal redde og/eller terrorisere, efterhånden et godt genbrugt motiv (og ikke kun i Christopher Nolan-film).
Andre gange virker det til gengæld helt tilfældigt, at filmplakater gentager sig selv. Det er altid sjovt at spille "plakat-bingo" for at finde lighederne, og det er især underholdende, når filmene viser sig at være fra to vidt forskellige genrer.
Der er uendeligt mange eksempler på filmplakater, der med vilje eller ved et tilfælde er kommet til at ligne hinanden. Vi har her samlet nogle af de mest påfaldende eksempler.