Fra skeptiker til troen på det overnaturlige: Filmoptagelser rystede instruktør
En af årets mest opsigtsvækkende dokumentarfilm er den svenske Miraklet i Gullspång, der i den grad beviser, at virkeligheden er i stand til at overgå fantasien.
Dokumentaren står som en fortælling om to søstre, der mener, at et tegn fra Gud har ledt dem på vej til at møde deres hidtil ukendte søster.
Ved et tilfælde møder de nemlig en kvinde, som på en prik ligner deres afdøde søster – og alt tyder på, at det er hendes tvilling.
Men herfra begynder historien at tage den ene uventede drejning efter den anden. Og det hele leder frem til mysteriet om den afdøde søster. Inden vi har set os om, er fortællingen om et mirakel blevet til en true crime-efterforskning.
Vi har mødt instruktøren bag, Maria Fredriksson, der i vores podcast fortæller om den vanvittige proces med at lave dokumentarfilmen, der konstant skiftede retning – og som ikke mindst satte hendes egen forstand på prøve.
Lyt med i podcast herunder (eller i din podcast-app, søg blot på ”kino.dk filmpodcast”), hvor hun også fortæller om nogle af de overnaturlige hændelser, som skete både foran og bag kameraet i forbindelse med optagelserne.
’Miraklet i Gullspång’ bygger – som titlen også indikerer – på ideen om en overnaturlig hændelse. Et mirakel. En handling fra Gud. Og det virker som om, at netop det overnaturlige har præget skabelsen af filmen:
- Jeg vil ikke fremstå som ”den skøre instruktør” her. Men jeg startede som en ikke-troende. Jeg tror på, hvad jeg ser, og jeg er ikke religiøs. Og det er jeg stadig ikke. Men i processen med at lave den her film var der så mange ting, som skete, at jeg begyndte at tvivle, forklarer Maria Fredriksson og fortsætter:
- Jeg blev på en eller anden måde hevet ind i det her skøre univers, hvor alt var muligt. De tolkede det, at de mødte deres søster som et tegn fra Gud, og jeg dømmer dem ikke eller siger "Det her er bare en skør tilfældighed, der findes ikke mirakler". Sådan kan jeg ikke gå ind til emnet. Jeg ønskede at forstå dem - og hvad de troede på.
I filmen er der især en hændelse, som flere tolker som en klar reaktion på, at en højere kraft spiller ind. Men instruktøren fortæller, at der var mange flere hændelser af overnaturlig og mystisk karakter, som skete når kameraet ikke var tændt:
- Der er ting, som ikke blev fanget på kamera - der er sket så mange ting over de her år, hvor det har stået på. Så jeg blev faktisk troende. Jeg ved ikke, hvor jeg er nu. Men under arbejdet med filmen, blev jeg opslugt af de her skøre begivenheder. Jeg kiggede konstant efter tegn, og hvordan jeg skulle fortsætte.
Maria Fredriksson forklarer, at denne ”overnaturlige kraft” både kunne fungere som en hjælpende hånd eller som noget, der forsøgte at blokere undersøgelserne. Flere af disse har gjort stort indtryk. Her fortæller hun om én episode, som tolkede som et tegn:
- På et tidspunkt klippede vi i et kloster, fordi vi var i en klippe-værksted i Tjekkiet. Og der var en del skøre ting, som begyndte at ske der. En aften klippede vi meget sent. Og pludselig begyndte alle computerne ikke at virke – udover min. I det samme sekund ringer min telefon, og det er én som ringer til mig med et svar, som jeg har ventet på i et år. En som jeg har prøvet at få fat på i forbindelse med filmen og sagen med den døde søster.
- For mig - på det tidspunkt - var det er klart tegn på, at jeg blev fortalt, hvad jeg skulle gøre. Og det havde at gøre med efterforskningen af den døde søster.
Netop de mystiske omstændigheder i forbindelse med søsterens død gjorde, at Maria blev investeret på en hel anden måde i processen:
- Lita, som hun blev kaldt, døde i 1988, og de har altid troet, at det var et selvmord. Hun blev fundet med en del medicin omkring sig. Så de antog, at det var en overdosis. Det fortalte politiet dem. Så drøftede aldrig hendes død, fordi de skammede sig over selvmordet grundet deres religion.
- Men da den nye søster kommer ind i billedet, vil hun vide noget om sin tvilling – og hun begynder at tvivl på om, det var selvmord. Og uventede ting begynder at ske omkring det. Var det et selvmord? Eller var det ikke? Og hvis ikke, hvad var det så?
- Jeg blev den her fuldstændigt vanvittige detektiv, der prøver at finde alle svarene. Fordi jeg kan virkelig godt lide at grave mig ned i tingene, så jeg bladrede igennem en del gamle politirapporter, forsikringspapirer og obduktionsrapporten. Og der var nogle ting, som ikke rigtig blev forklaret.
- Jeg havde den her store tavle på mit kontor, der minder om et efterforskningsrum hos politiet. Og jeg stod foran det, og kløede mig i hovedet, og forsøgte at løse det her mysterium.
I podcasten med Maria Fredriksson drøfter vi flere af ’Miraklet i Gullspång’s store opdagelser, mystiske hændelser og spørgsmål – med og uden spoilers. Så du kan både lytte før og efter, at du har set filmen.
’Miraklet i Gullspång’ kan ses i biografen nu. - Se trailer herunder.