The Odyssey
Foto: UIP

For første gang i en dansk biograf: Nyt projektionssystem lander snart

Cinema LED kommer til Danmark

Nu kommer der et nyt projektionssystem til Danmark.

Som den første biograf her i landet bliver det ATLAS Biograferne i Rødovre, der introducerer det såkaldte Cinema LED i deres sal 4 til det danske publikum.

Her er tale om et projektionssystem, der bl.a. byder på en yderst skarp billedkvalitet, solid kontrast og en optimeret 3D-oplevelse.

Deres nye Cinema LED lanceres i åbningsweekenden, hvor bl.a. Christopher Nolans storfilm The Odyssey har biografpremiere.

The Odyssey
Foto: UIP

- Christopher Nolan er nok en af de mest ambitiøse instruktører - også hvad angår teknik og billedkvalitet. Vi synes derfor, det var en god film at åbne salen med, lyder det fra administrerende direktør Emil Mark Nørholm om biografens opgradering.

Cinema LED beskrives bl.a. som havende en displayløsning, der er designet til netop biografer og her bl.a. leverer høj lysstyrke, naturtro farver og en stabil billedklarhed med både dybde og stærke sorte nuancer.

Vi går desuden en spændende biografsommer i møde, hvor kommende film tæller Spider-Man 4: Brand New Day, der i ATLAS Biograferne bl.a. vises netop i 3D.

Hertil kommer også film som Toy Story 5, Minions & Monstre, Vaiana og Paw Patrol: Dino Filmen samt den allerede anmelderroste Disclosure Day kører i biografen.

Se alle biografernes filmudvalg her.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: