mulan1280_2.jpg
Foto: Walt Disney Pictures

Første trailer til Disneys genindspilning af Mulan

Krigeren er tilbage

Så er der endeligt første kig på Mulan, der er en live action-filmatisering af animationsfilmen fra 1998.

Filmen handler om den kinesiske kvinde, Hua Mulan, der tager sin skrantende fars sted i den kejserlige hær - forklædt som mand.

Disney har hyret en række af kinesisk films stærkeste navne, bl.a. Donnie Yen, Jet Li og Li Gong, mens den i vesten mindre kendte Yifei Liu spiller titelrollen.

'Mulan' er den seneste titel i Disneys store bagkatalog af tegnefilm, der bliver genindspillet med rigtige mennesker. Dumbo og Aladdin er de seneste, der begge havde premiere tidligere i år - og hvoraf den sidste stadig er biografaktuel.

Den næste Disney-genindspilning, vi kan se i biograferne, er Løvernes konge, der får premiere den 17. juli, og billetsalget er allerede i gang.

Mulan får dansk premiere den 26. marts 2020.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: