Første kig på Michael Keatons nye Bruce Wayne og Supergirl i fuld dragt

Hovedpersonen selv er også med på de nye billeder fra 'The Flash'
Batman (Warner Bros.)
(© Batman (Warner Bros.))

Vi får nu for første gang et kig på Michael Keaton tilbage i sin ikoniske rolle som Bruce Wayne aka Batman i en række behind-the-scenes-billeder fra den kommende DC-film The Flash.

Verden fik første gang skuespilleren af se i dobbeltrollen i Tim Burtons Batman og efterfølgende i Batman Returns fra henholdsvis 1989 og 1992.

På billederne finder man også et kig på Sasha Calles Supergirl samt "Batmobilen" - eller i hvert fald en lækker sort sag. Ezra Miller dukker også op som The Flash i civil.

Se billederne herunder - bemærk at der kan være tale om spoilers:



Michael Keaton gøres endvidere selskab af Ben Affleck, der ligeledes gentager rollen som Nattens Ridder, hvilket han senest gjorde i Justice League.

Der er dog ikke sluppet meget ud om selve filmens plot og derfor bl.a. ikke, hvor stor en rolle Keaton som Batman kommer til at spille.

DC-filmen instrueres af Andy Muschietti, der bl.a. har stået bag gyser-succeserne It og It Chapter Two.

'The Flash' forventes at have biografpremiere den 3. november 2022.