Første kig på Chris Hemsworth og Scarlett Johansson som Transformers i ny film

Den her ser sjov ud!
Transformers One
(© UIP / Transformers One)

Alt har sin begyndelse. Det gælder også for de mægtige Transformers Optimus Prime og Megatron.

Det er netop oprindelseshistorien til de to ellers svorne fjender, som skildres i Transformers One og deres tidligere tætte venskab.

Nu har 'Transformers One' fået sin første trailer - både med engelsk og dansk tale. Se dem nederst i artiklen. 

Her er tale om en actionfyldt animationsfilm med humor i og ikke mindst et stjernecast af stemmer bag robotterne.

Rollebesætning består bl.a. af Chris Hemsworth, Scarlett Johansson, Jon Hamm, Steve Buscemi, Brian Tyree Henry, Keegan-Michael Key og Laurence Fishburne. Vildt!

'Transformers One' foregår således i en fjern fortid og er historien om, hvordan Orion Pax - senere Optimus Prime (Hemsworth) - og D-16 - senere Megatron (Tyree Henry) - blev uvenner og decideret fjender.

Tranformers-universet fik en ny oktanindsprøjtning i 2007 med Michael Bays Transformers, der har affødt en længere række af robot-film. Senest med Transformers: Rise of the Beasts i 2023.

'Transformers One' har biografpremiere den 10. oktober.