Fire mødre flytter ind hos en modvillig søn i ny og morsom feel-good film

'Four Mothers' kan se i biografen
Four Mothers
(© Filmbazar / Four Mothers)

Det er ikke nemt at være den spirende forfatter Edward i den morsomme feel-good film Four Mothers, der nu kan ses i biografen.

Han må nemlig meget modvilligt fra den ene til den næste dag tage sig af intet mindre hele fire ældre kvinder, hvoraf den ene er hans egen syge mor.

Edward bor i forvejen med netop sin mor Alma, som han tager sig af døgnet rundt efter, at hun har lidt et slagtilfælde.

Hele miseren starter, da tre af hans venner beslutter sig spontant for at tage på ferie til fest og farver i Spanien.

De ser således deres snit til at parkere deres mødre hos stakkels Edward. For hvor vanskeligt kan det egentlig være at gå fra en til fire mødre?

De i alt fire kvinder bor nu hos Edward, der ikke nok med at måtte tage sig af dem også kæmper med sin karriere som forfatter. Men måske er succesen lige om hjørnet?

Hans forlag har i hvert fald linet en bogtourné op, der vil tage ham fra Irland til USA. Det er dog ikke nemt balancere både privatlivet og karrieren med fire kvinder, der alle har hver deres behov og holdning til stort som småt.

Så hvad gør Edward nu?

Four Mothers
(© Filmbazar)

'Four Mothers' fortæller på den måde bl.a. om det både komplicerede, men også hjerteligt varme forhold mellem en mor og hendes søn.

Det er historien om forskellige temperamenter og hvad de afstedkommer af udfordringer, konflikter og frustrationer.

Filmen sætter på den måde både varmt og alvorligt, men også morsomt, uløste familieproblemer op mod dilemmaet om enten at vælge sin mor eller forfatterdrømmen til.

'Four Mothers' har biografpremiere den 2. oktober.

Se filmens trailer herunder:

Nyeste film i biografen