Fem skjulte filmperler på Disney+

Mange af os har tegnet et abonnement på Disney+ for altid at have et stort udvalg af Disney-film lige ved hånden. Du ved, hvis man pludselig får lyst til at se ’Den lille havfrue’ klokken to om natten og ikke kan finde sin gamle dvd i mørket.

Men streamingtjenesten byder på meget mere end de velkendte klassikere. Der gemmer sig et hav af fantastiske film, som fortjener langt mere opmærksomhed. Med et så stort bagkatalog kan de dog være svære at få øje på.

Derfor har vi samlet 5 oversete film på Disney+, som du bør give en chance.

Saving Mr. Banks (2013)

Et periodedrama om tilblivelsen af en af Disneys mest elskede spillefilm, ’Mary Poppins’, lyder måske ikke som en sindsoprivende filmoplevelse, men ’Saving Mr. Banks’ er en enormt rørende, sjov og charmerende feelgood-film, som alt for få har set.

Tom Hanks spiller selveste Walt Disney, der forsøger at overtale forfatteren bag den oprindelige bog, P.L. Travers, spillet af Emma Thompson, til at lade Disney filmatisere historien. Travers har dog sikret sig kreativ kontrol som betingelse for at sælge filmrettighederne og er langt fra tilfreds med den retning, projektet er på vej i.

Historien flettes sammen med tilbageblik til Travers' barndom i det australske landområde, hvor forholdet til hendes far, spillet af Colin Farrell, står i centrum.

Selvom filmen ikke er helt historisk korrekt, er der svært ikke at fælde en tåre sammen med Travers hen imod slutningen.

Hanks og Thompson leverer stærke præstationer, mens Colin Farrell står for nogle af filmens mest gribende og følelsesladede scener. Se den.

Rye Lane (2023)

En af de mest forfriskende og sprudlende romantiske komedier i de senere år ligger og putter sig i bagkataloget på Disney+.

’Rye Lane’ fornyer den klassiske "meet cute"-fortælling med rap dialog, nuancerede karakterer og farverigt, visuelt overskud.

Vivian Oparah og David Jonsson har fantastisk kemi som to unge mennesker, der begge kæmper med hjertesorg efter et brud. Da deres veje krydses en skæbnesvanger dag i det sydlige London, opstår der en uventet forbindelse mellem dem.

Det er præcis den slags film, man falder over langt nede i streamingkataloget og bagefter undrer sig over, hvorfor ingen anbefalede noget før.

Return to Oz (1985)

Da Disney i 80erne udgav en efterfølger til ’Troldmanden fra Oz’ var der næppe mange, der forventede en mørk fantasyfilm med elementer af psykologisk horror. Derfor er ’Return to Oz’ blevet lidt glemt, hvilket er synd, fordi den er faktisk lidt af et misforstået mesterværk.

Filmen følger Dorothy Gale, denne gang spillet af Fairuza Balk, som flygter fra en psykiatrisk institution og udsigten til elektrochok lige til hjernen (ja, det er faktisk plottet). Hun vender i stedet tilbage til det magiske Oz, men det eventyrlige rige ligger i ruiner og er blevet overtaget af et ondskabsfuldt imperium.

Der hentes stor inspiration fra Frank L. Baums surrealistiske og dystre univers fra bøgerne om Oz, som vækkes til live gennem imponerende praktiske effekter - særligt når det gælder filmens skurk, The Nome King.

Selvom den aldrig fik den anerkendelse, den fortjente – hverken ved premieren eller sidenhen – står den i dag som en modig og særegen fantasyoplevelse, der kombinerer eventyr med psykologisk uhygge, farverige karakterer og en række uforglemmelige øjeblikke.

The Last Duel (2021)

’The Last Duel’ blev en af de største kommercielle fiaskoer i 2021. Ridley Scotts historiske storfilm med et budget på omkring 100 millioner dollars skuffede ved billetlugerne, hvor den blot indtjente omkring 30 millioner dollars på verdensplan. Yikes.

Men bag den svage billetsucces gemmer der sig en langt mere intelligent og udfordrende film, end mange måske havde forventet.

Historien følger Marguerite de Carrouges, spillet fremragende af Jodie Comer, der bliver stemplet som løgner, da hun anklager en fransk væbner, spillet af Adam Driver, for voldtægt.

Gennem den samme historie fortalt i Rashomon-inspireret stil fra flere forskellige synsvinkler bliver det gradvist tydeligt, at Marguerite taler sandt – og at mændene omkring hende, heriblandt hendes egen mand, spillet af Matt Damon, først og fremmest ser hende som et middel til at fremme deres egne interesser.

Resultatet er et tankevækkende historisk drama, der både udfordrer fortælleformen og stiller skarpt på magt, sandhed og kvinders vilkår.

Og hvorfor har Comer i øvrigt ikke fået en Oscar endnu?

Løvernes Konge 3 – Hakuna Matata (2004)

Der findes fortsættelser, der findes forhistorier – og så er der, hvad pokker ’Løvernes Konge 3’ skal forestille at være.

I stedet for at gå en klassisk efterfølgervej, vælger den her film, som blev udgivet direkte på dvd, på en måde at genfortælle begivenhederne fra den oprindelige ’Løvernes Konge’ set gennem Timon og Pumbas øjne.

Her blev virkelig taget en chance fra Disney ved at bryde med den sædvanlige opskrift på fortsættelser, og resultatet er overraskende vellykket.

I stedet for blot at genbruge historien formår filmen at vende den velkendte fortælling på hovedet med masser af humor og selvironi. Vi finder blandt andet ud af, at grunden til, at alle dyrene bukker for baby-Simba i begyndelsen af originalen, er, at Pumba kom til at slå så fæl en prut, at størstedelen af dyrene faldt om.

Timon og Pumbas metakommentarer undervejs (komplet med en karaoke-version af Hakuna Matata, der afbrydes halvvejs igennem, fordi Pumba kommer til at spise ”tekstbillen”) er ikke bare underholdende – de giver også den velkendte historie et nyt og sjovt perspektiv, som gør den til meget mere end en simpel genudgivelse af det originale eventyr.

Det er på tide at se hensiddes, det du ser, og give ’Løvernes Konge 3’ en chance, hvis du ikke har gjort det endnu.