"En triumf" og "en våd drøm": Danske anmeldere hylder ny, sexet film!

'Challengers' er premiereaktuel i biografen
Challengers
(© Warner Bros.)

De amerikanske anmeldere har været i svime over den nye film Challengers, der har scoret stjerneskuespilleren Zendayas højeste gennemsnitlige karakter på Rotten Tomatoes.

Luca Guadagninos nye film efter Call Me by Your Name, Suspiria og Bones and All er nu også premiereaktuel i de danske biografer, og det betyder naturligvis, at kritikerne herhjemme har set filmen efter i sømmene. Og langt de fleste er, som deres amerikanske kolleger, positive.

Filmen følger tennisstjernen Tashi, der har måtte lægge sin karriere på hylden efter en alvorlig skade. Derfor lever hun i stedet et liv som træner for sin mand Art, som hun målrettet vil have tilbage til toppen efter en sportslig nedtur.

Men da Art begynder at tabe en række vigtige kampe, ender han imidlertid med at blive tvunget til at spille mod sin barndomsven og Tashis ekskæreste Patrick. 

Et kompleks kærlighedstrekant med drama og kærlighedsforviklinger venter.

 

Herunder er et udpluk af anmeldelser af 'Challengers'. Find flere på filmens side her på kino.dk.

Børsen, Michael Solgaard, 5 stjerner

"Sjældent har en film i biografen haft så stærk erotisk spænding og tiltrækning som Luca Guadagninos tennisfilm “Challengers”, der er denne uges bedste film på det store lærred."

Filmmagasinet Ekko, Karoline Balstrøm, 5 stjerner

"Ved matchpoint er der ikke andet at gøre end kaste håndklædet i ringen og erklære den sexede tennisbasker en triumf." 

Jyllands-Posten, Freja Dam, 5 stjerner

"Instruktør Luca Guadagnino har skruet op til maks., både når det kommer til stil, intensitet og sexappeal i trekantsdramaet 'Challengers'."

Soundvenue, Mathilde Johanne Kristiansen, 5 stjerner

"Med 'Challengers' har Luca Guadagnino har begået en våd drøm af en sportsfilm, der fortjener at blive en komplet blockbuster."

Berlingske, Sarah Iben Almbjerg, 4 stjerner

"Et banalt trekantsdrama ender som en lækker film om kærligheden som et spil, man kan vinde på mere eller mindre ærlig vis. Og om tennis."

Politiken, Kim Skotte, 3 hjerter

"Luca Guadagnino har lavet en visuelt frapperende film om tennis og kærlighed, der først til slut kommer til kort over for sine sportsmetaforer." 

Se filmens trailer nederst.

'Challengers' er aktuel i biografen. Køb dine billetter her på kino.dk.