Efter rekord-åbning: Fortsættelse er på vej

Gyseren Backrooms har taget røven på Hollywood.
Internetfænomenet har taget springet fra YouTube til det store lærred med kæmpe succes - og allerede efter sin åbningsweekend kan filmen bryste sig af flere rekorder med en indtjening på hele 118 millioner på verdensplan.
Nu er en fortsættelse under udvikling. Manden bag, Kane Parsons, har da heller ikke lagt skjul på, at han bestemt ikke er færdig med universet med de mystiske, labyrintiske gange.
Kilder til Deadline beretter, at Parsons har sat jagten ind på at finde en manuskript-makker, som han kan forfatte 'Backrooms 2' med.
Dermed ved vi allerede nu, at der sker en central udskiftning før fortsættelsen.
20-årige Kane Parsons stod som 16-årig bag sin YouTube-serie om fænomenet Backrooms, men da det kom til spillefilmen, som er lavet med A24, blev manuskriptet skrevet af Will Soodik ('Ash vs. Evil Dead') - efter Parsons oplæg.
Til den kommende 2'er vil den unge instruktør selv varetage forfattertjansen, formentlig sammen med et nyt navn. Soodik virker til at være ude.
Deadline rapporter samtidig, at projektet er så tidligt i sin udvikling, at man ikke har skuespillere på plads, ej heller har man fået officielt grønt lys til efterfølgeren. Men efter denne succes, ville alt andet være underligt.








