Billede fra 'Kvinde Ukendt'
Foto: Fotograf: Andrej Strokins

Efter historisk filmpris: Nu er Danmarks Oscar-kandidat fundet

De danske chancer virker lovende i år

Efter den historiske sejr ved Venedig Filmfestival, hvor den danske film Kvinde Ukendt blev hyldet som Bedste film og Mathilde Arcel blev kåret til Bedste kvindelige skuespiller, lå det i kortene, at den ville blive Danmarks Oscar-kandidat 2027.

I dag er det blevet officielt, at filmen potentielt kan repræsenterer de danske farver til Oscar-uddelingen næste år.

Den er nemlig blevet udvalgt af den danske Oscar-komité, der består af repræsentanter fra filmbranchen og Filminstituttet.

Nu bliver ‘Kvinde Ukendt’ så en del af kapløbet om at få en endelig nominering i kategorien ’Best International Feature Film’ til Oscar-prisuddelingen, som løber af stablen 14. marts 2027 i Los Angeles.

‘Kvinde Ukendt’ er instrueret af May el-Toukhy (‘Dronning’) og udspiller sig i København omkring Danmarks befrielse i maj 1945.

Den unge kvinde Marie har et forestående sommerbryllup med en ældre, velanset enkemand, da fortiden begynder at banke på. Og hemmeligheder fra krigens tid, kan ødelægge drømmene.

I hovedrollen ses Mathilde Arcel, som altså allerede er blevet belønnet for sin præstation.

Nu må vi vente i spænding. Den første skæringsdato er 15. december, hvor en shortlist på 15 internationale film meldes ud. Skulle ‘Kvinde Ukendt’ fortsat være på listen, finder vi den 21. januar 2021 ud af, om den er en af de fem endelige Oscar-nominerede film i kategorien.

‘Kvinde Ukendt’ får dansk biografpremiere den 4. februar 2027.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: