John Cena, Vin Diesel, Fast & Furious 9
Foto: UIP

Efter besøg i Danmark: Hollywood-stjerne deler dansk joke

Fortsætter sin hyldest af Danmark

Hollywood-stjernen John Cena har i denne uge besøgt Danmark. Først blev han spottet i Helsingør og delte senere selv et billede fra en café i København.

For et par dage siden fortsatte han den danske vinkel, da Fast & Furious-skuespilleren delte et dansk flag på sin Instagram-profil, der har over 21 millioner følgere.

Fredag den 21. august er han så klar med endnu et opslag. Denne gang deler han, hvad der må betegnes som en dansker-joke.

Han har nemlig postet et billede på sin instragram af wrestleren Steve Austin med et dansk flag over ansigtet og teksten “Stone Cold Skål”.

Det lader altså til, at John Cena har smagt koldskål og simpelthen synes, at det var så sjovt at kombinere det med sin tidligere kollega Steve Austin, hvis kaldenavn er netop “Stone Cold”.

John Cena er kendt for ikke at dele konteksten til sine Instagram-opslag. I sin egen profiltekst skriver han således: “Disse billeder bliver lagt op uden forklaring, så du selv kan fortolke dem. God fornøjelse”.

Derfor er jeres gæt på, hvad det betyder, lige så godt som vores.

Se Instagram-opslaget med “Stone Cold Skål” herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: