Efter 30 år er Biografklub Danmark en stor inspiration for udlandet

Hvordan vil du beskrive biografklubbens udvikling gennem de her 30 år?

- Jeg har jo kun siddet ved roret de sidste syv år, men klubben er jo blevet større og stærkere - i hvert fald gennem de sidste 10 år.

- Den har udviklet sig siden 1995, som var det første år, da man lavede Biografklubben, og der lavede man det som et prøve-år kun på Fyn. Dengang var det jo en analog virkelighed, så der kunne man sende materiale ud med posten, så man kunne styre kommunikationen.

- Det var så stor en succes, at man senere samme år bredte det ud til hele landet. Det blev det, fordi man var rigtig god til at lave en klub - og man var rigtig god til at lave det, vi i dag med et dansk ord vil kalde "community". Det var rigtig meget kollega-fællesskaber, der tilmeldte sig klubben, altså sygeplejersker og nede på lærerværelset.

Biografklub Danmark udmærker sig ved, at medlemmerne kan se 10 film til halv pris, men som Lykke Lind Thomsen siger, så er prisen jo ikke interessant, hvis ikke medlemmerne går i biografen. Så direktøren understreger, at det vigtigste parameter for klubben er "glade medlemmer, der kan lide at gå i biografen".

Men hvordan udvælges de film, som er med i programmet egentlig?

- Det er biografklubbens bestyrelse, der vælger programmet, men de bliver jo valgt efter indstilling af distributørerne. Så det er jo ikke os, der siger, at den der film kunne vi godt tænke os at have med.

- Det er distributøren, der siger, at den her film kunne vi godt tænke os at tilbyde jer - og så sidder der et filmudvalg, som tager stilling til alle de film, der bliver indstillet.

- Vi skal have en tredjedel danske film med - og mange år har der været 50 % danske film og 50 % udenlandske film. Men ellers bliver filmene jo vurderet af filmudvalget ud fra et kvalitetsprincip, ud fra en kunstnerisk indgangsvinkel og med et ønske om at finde noget, der passer til klubbens medlemmer.

Når film kan opleve en mangedobling i billetsalget afhængig af, om de er med i biografklubben, kunne man godt forestille sig, at visse aktører i filmbranchen ville blive noget knotne, hvis lige præcis deres film ikke blev udvalgt til klubbens program. Dertil fortæller Lykke Lind Thomsen:

- I udgangspunktet synes jeg, at folk i branchen godt forstår, at når man har 10 pladser, så kan man ikke have 20 film med. Og det er jo en sæsonmodel, så der går jo ikke mange måneder, så bliver der valgt 10 nye film og så er det nogle andre film, der kommer ind. Der svinger pendulet igennem de 30 år forskellige veje. Det er sådan, det må være. 

- Nogle gange finder filmudvalget en rigtig perle, som simpelthen bare begejstrer alle mennesker. Det allerbedste er, hvis filmudvalget har fundet en perle i udvalgsprocessen og virkelig forelsket sig i en film - og medlemmerne så også bliver begejstrede for filmen. Så går alting op i en højere enhed.

- Når vi så også oplever - som vi gjorde med 'Vi har stadig i morgen' - at medlemmerne skriver og ringer ind til os. Når medlemmerne har ringet og sagt: "Jeg har været med i 25 år, og det er den bedste film, jeg har set."

- Det er jo fantastisk også at få den der medlemsfeedback, at de stoler virkelig på det her udvalg. Så kan der jo selvfølgelig nogle gange være noget, som de ikke kan lide. Det er dog også en vigtig pointe, at heller ikke alle 10 film skal appellere til alle 240.000 medlemmer. Sådan er vi jo heldigvis forskellige. 

Findes der noget i udlandet, som kan sammenlignes med den betydning, biografklubben har herhjemme?

- Der er forskellige lande omkring os, der kigger lidt vores vej i forhold til det, vi har lavet. Så både Norge og Sverige har lavet en biografklub - og Sverige har decideret lavet den efter dansk model, hvor vi har hjulpet dem og været i dialog med dem. 

- Og England starter en biografklub op fuldstændig efter dansk model. Vi har faktisk også et par forespørgsler fra både Schweiz og Holland, der rykker på sig. Så der er noget fokus i Europa på, at det vi gør heroppe i Danmark, det kan altså noget særligt.

- Det handler om at have fået bygget noget op igennem så mange år. Det er vigtigt for mig at understrege, at den succesklub, vi har i dag, der står vi altså på ryggen af folk før min tid, der igennem 25 år har været dygtige til at bygge klub og har været dygtig til at skabe fællesskaber rundt omkring i landet. 

Hvad er det for nogle reaktioner, I får fra udlandet?

- De er forbløffede over, hvor gode tal de 10 film, der er i klubbens program, har. Der er ikke nogen tvivl om, at de film, som kommer ind i klubbens program, de bliver jo større, end de ellers ville være blevet. 

- Hvordan ved vi så det? Jo, vi sammenligner med de øvrige nordiske lande om, hvordan de udenlandske film kører.

- Hvis en film laver 10.000 billetter i Norge og den laver næsten 190.000 billetter i Danmark - hvilket oftest er det billede, vi ser - så er der jo mere end bare dobbelt op på antallet af publikum. Så biograftallene og biografbesøgene er så massivt store på de 10 film, fordi medlemmerne simpelthen bare elsker at gå i biografen.

- Tag en film som Madeleines Paris, som vi havde på programmet for et par år siden. Det er en lille, fransk film, som måske ville have haft svært ved at finde et bredt publikum. Men filmen solgte 180.000 billetter i Danmark. Vi kan desuden se, at den sælger flere billetter til fuld pris - altså til folk, som ikke er med i klubben – end den gør i både Belgien, hvor man taler fransk, og i Norge som vi jo ellers sammenligner os med.

- Så der er ikke nogen tvivl om, at både markedsføringen, men også det, at klubben snakker, gør en forskel. Klubbens medlemmer snakker jo med venner og bekendte, ligesom vi alle sammen gør. Så det er helt klart med til at skabe noget omtale og opmærksomhed på de her film.

- Et andet vildt eksempel er, at Farven Lilla (2023) udenfor USA er gået allerbedst i Danmark målt på billetter. Altså det skal lige siges, at England har 60 mio. mennesker, mens vi er seks mio. herhjemme. Så det er voldsomt flot, og det er et eksempel på, at diskussionen om, hvorvidt billetterne sælges til halv pris, og distributørerne og biograferne tjener mindre, bliver lidt irrelevant. Simpelthen fordi der bliver solgt så mange billetter.

Har der været nogle film i programmet, hvor publikums reaktioner virkelig har overrasket dig?

- Jeg synes faktisk mest, vi bliver glædeligt overrasket. Jeg kan huske, da Dronningen med Trine Dyrholm blev valgt, der var jeg meget spændt på, om vores medlemmerne ville synes, at den var for eksplicit.

- Der var jo nogle meget eksplicitte sexscener - og det er jo også en film, der på nogle måder har kontroversielle emner. Den var jeg godt nok nervøs for, om den ville være noget, klubbens medlemmer ville sætte pris på. Men de elskede filmen.

- Den fik jo også rigtig gode anmeldelser, og det er klart, det har også været med til at underbygge, at det var en god film. Vi havde mange henvendelser på den fra medlemmerne, men det gik faktisk ikke så meget på det eksplicitte.

- Det gik faktisk mere på, hvor forargede de var over karakteren og de ting, karakteren gjorde. Fordi de engagerer sig virkelig i det - og vi har medlemmer, der skriver ind til os med lange analyser. 

- De kan også være meget uenige med anmelderne, hvis de skulle give en ikke så god anmeldelse. Det skete fx med Bornedals Skyggen i mit øje. Den fik vi godt nok mange henvendelser om, at anmelderne havde misforstået.

- Der bliver medlemmerne også lidt ærekære i forhold til programmet. Der er altså ikke nogen kloge anmeldere, der skal sidde og skrive dårligt om deres film. Det er deres klub, det er deres film og de holder meget af at gå i biografen og se de film.

Hvordan ser du Biografklub Danmark om 30 år? 

- Altså, jeg håber da, at Biografklub Danmark eksisterer om 30 år. Det er jo enormt svært, fordi vi vil nok alle sammen gerne have en krystalkugle. Hvis nogen havde spurgt mig for 10 år siden, om der kom en pandemi, der ville lægge landet øde, så ville jeg også have sagt: "Ej, det tror jeg altså ikke kommer til at ske". 

- Men jeg vil sige, at jeg tror, at verden er blevet kompleks, og jeg tror, at mange mennesker oplever, at verden i øjeblikket er lidt usikker - og nogen føler sig måske skræmte over mængden af kriser, når vi både kigger på klima og konflikter ude i verden.

- Så noget af det, biografen kan, som jeg synes er helt unikt - det kan andet kultur selvfølgelig også, men biografen kan i særdeleshed - det er jo i virkeligheden lidt en flugt fra alle de ting, der kan gå og stresse os og bekymre os i hverdagen. 

- Man kan sige, at den anden del af biografens magi er fællesskabet. Det med at komme ud og være sammen med andre mennesker.

- Vi bliver så dygtige til at lave ting hver for sig, bag hver vores skærme hele tiden. Og vi har en helt ung generation, der har fællesskaber sammen, men næsten kun bag skærme. Så jeg synes det her med stadig at have et fysisk rum, hvor man kan opleve kultur sammen, det tror jeg ikke bliver mindre vigtigt i de år, vi går i møde. Så jeg håber da, at Biografklub Danmark også om 30 år har mange medlemmer, der elsker at gå i biografen.

Rejseholdet - Det første mord er dette års åbningsfilm i Biografklub Danmark, og den kan ses i biografen landet over lige nu. Se hele programmet for 2025-26 her.