Efter 14 års pause: Blodig gyser sætter vilde biograf-rekorder

Der er mere liv i døden!
Final Destination: Bloodlines
(© Warner Bros.)

Efter 14 års pause kan Final Destination: Bloodlines nu ses i biograferne. Og det har publikum i den grad gjort.

Den sjette film i serien sætter nemlig flere imponerende salgsrekorder.

Gyseren har omsat for intet mindre end 102 millioner dollars globalt. Det er ikke bare med længder den bedste åbning for alle kapitler i Final Destination-sagaen. 

Allerede nu har 'Final Destination: Bloodlines' overgået flere af forgængernes salgstal i hele deres levetid i biograferne - og det er altså bare i filmens åbningsweekend.

Final Destination 2 omsatte for knapt 91 millioner dollars i hele dens levetid i biograferne.

'Final Destination: Bloodlines' har indtjent 51 millioner dollars alene i USA, hvilket overstiger Final Destination 5, der omsatte for 42,5 millioner dollars i hele dens levetid i Amerika.

Inden næste uge er omme, står det sjette kapitel meget vel som den bedst sælgende film i hele franchisen. Desunden er den endt som franchisens bedst anmeldte værk.

Ydermere står 'Final Destination: Bloodlines' også for den største åbning for en R-rated gyserfilm siden pandemien.

I Danmark har den nye film ligeledes overgået sine forgængere med +366% ift. 'Final Destination 2' og +174% ift. 'Final Destination'. De andre film i serien har ikke haft dansk biografpremiere - og kan derfor ikke holdes op mod den 'Bloodlines' imponerende resultater.

Salgsrekorderne er ikke den eneste rekord, som den nye film har sat. Gyseren har nemlig sat en anden bizar verdensrekord. Læs om den her.

Med de imponerende tal bliver den sjette film næppe seriens "final destination".

Læs mere om 'Final Destination: Bloodlines' - og find billetter - her.

 

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen