Djævelsk god: Ny gyserfilm kaldes "uhyggeligere end sine nyere forgængere"

'The First Omen' kan ses i biografen
The First Omen
(© Disney / The First Omen)

Gyserfilmen The First Omen er premiereaktuel i de danske biografer i denne uge, og den nye film har fået djævelsk gode anmeldelser i både hjemlandet USA og blandt flere anmeldere herhjemme.

Filmen fortæller forhistorien til den klassiske gyser The Omen fra 1976, og følger Margaret, en ung amerikansk kvinde, der bliver sendt til Rom for at tjene kirken. 

Her møder hun dog et mørke, der får hende til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen tro og afslører en skræmmende sammensværgelse, der forsøger at frembringe fødslen af ondskaben selv.

De amerikanske anmeldere er yderst positive i deres syn på 'The First Omen', der scorer 83 % ud af 100 på filmsitet Rotten Tomatoes baseret på 70 professionelle anmeldelser.

Filmen fremhæves bl.a. for den evne til at levere masser af tilbagekald til Richard Donners originale film, men samtidig "med en visuel selvtillid og egen personlighed", som Michael Phillips skriver i sin anmeldelse for Chicago Tribune.

The First Omen
Nell Tiger Free spiller Margaret (© The First Omen / Walt Disney Pictures)

Linda Marric fra HeyUGuys fremhæver hovedrolleindehaveren Nell Tiger Free og skriver: 

- Forhøjet af en bemærkelsesværdig hovedrollepræstation fra Nell Tiger Free gør 'The First Omen' det, der forventes i form af chok, og formår at være både uhyggeligere og mere sammenhængende end sine nyere forgængere.

Blandt de danske anmeldere har Kim Sidsel Minuva fra Filmmagasinet Ekko i sin 4-stjernede anmeldelse skrevet, at:

- Imod alle odds er historien om djævlebarnet Damiens mor og hendes fandenivoldske nonneveninde en helstøbt gyser.

Soundvenues anmelder Morten Kildebæk giver 4 af 6 stjerne:

- Med overraskende twists og visuelt overskud har instruktør Arkasha Stevenson skabt en vellykket prequel til 70’er-klassikeren 'The Omen'.

Per Juul Carlsen er mindre begejstret og tildeler 3 ud af 6 stjerner for Kristeligt Dagblad:

- Det er dygtigt filmet og tidsbilledet er grundigt, og hist og pist lurer virkeligt spændende idéer – men ingen er for alvor interesseret i dem alligevel.

'The First Omen' er aktuel i biografen. Du kan købe billetter her på kino.dk og se traileren nederst.