Hexe: Den magiske verden
Foto: Disney

Disney åbner op for en ny eventyrlig verden i første trailer til original heksefortælling

Hailee Steinfeld er hovedrollen i magisk coming-of-age-eventyr

Walt Disney Animation Studios har løftet sløret for den første trailer til Hexe: Den magiske verden, der er et nyt magisk eventyr, som lover en forunderlig rejse fyldt med mystik, selvopdagelse og skjulte familiehemmeligheder i studiets 65. animerede spillefilm.

Det nye coming-of-age-eventyr følger Billie, en impulsiv og utraditionel teenager, hvis liv bliver vendt på hovedet, da hun ved et uheld vækker skjulte magiske kræfter i sig selv.

Det, der begynder som en helt almindelig tilværelse i en forstad, udvikler sig hurtigt til en ekstraordinær rejse, da Billie transporteres til det mystiske rige Hexe.

Her møder hun en række magiske figurer, heriblandt den fortryllede fjerpen Ms. Quill og den gådefulde magiske bog Elias Quire. Mens Billie udforsker den spektakulære nye verden, afdækker hun dybt begravede familiehemmeligheder, som kan ændre fremtiden for hekse og magi for altid.

Hailee Steinfeld står i spidsen for det engelske stemmehold som Billie, mens Rashida Jones lægger stemme til hendes forsigtige mor, Alice.

Blandt de resterende navne på rollelisten finder man den syvdobbelte Emmy-vinder Tracey Ullman, som giver stemme til den fortryllede fjerpen Ms. Quill, samt Stephen Fry, der spiller den magiske bog Elias Quire.

Da filmen er Disneys første originale animationsfilm uden tilknytning til en eksisterende franchise i tre år, er forventningerne høje til både den visuelle kvalitet og den samlede produktion.

’Hexe: Den magiske verden’ får dansk biografpremiere den 26. november 2026.

Se traileren herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: