
Derfor sagde Liam Neeson nej til at spille 007: "Hun gav mig et James Bond-ultimatum"
Det havde ellers været interessant
"Hvis du spiller 007, så bliver vi ikke gift". Sådan skulle det kort og godt have lydt fra Liam Neesons dengang kommende hustru Natasha Richardson tilbage i 1990'erne.
Det var nemlig her, at James Bond-produceren Barbara Broccoli kontaktede den nordirske skuespiller flere gange for at høre, om han var interesseret i rollen. Det fortæller Neeson til Rolling Stone:
- De så på en gruppe skuespillere […] Schindler's List var kommet ud, og Barbara [Broccoli] havde ringet til mig et par gange for at spørge, om jeg var interesseret, og jeg sagde: 'Ja, jeg ville være interesseret.'
LÆS OGSÅ: Her er den nye store favorit til at blive den næste Bond
Den 70-årige skuespiller fortsætter:
- Og så sagde min dejlige hustru, Gud hvile hendes sjæl, til mig, mens vi optog 'Nell' nede i Carolinas, "Liam, jeg vil gerne fortælle dig noget: Hvis du spiller James Bond, skal vi ikke giftes".
- Hun gav mig et James Bond-ultimatum, uddyber Neeson. Og hun mente det! Så ja, der er alle disse skønne piger i forskellige lande, der går i seng og ud af sengen igen. Jeg er sikker på, at meget af hendes beslutning var baseret på det, griner Neeson i interviewet.
Det er interessant at tænke på, hvordan både Bond ville have taget sig ud med Neeson i rollen, mens også stjernens karriere måske nok ville have taget sig anderledes ud.
007-franchisen kørte som bekendt ufortrødent videre i 1990'erne med Pierce Brosnan og senere Daniel Craig, der med No Time To Die har sagt farvel til rollen.