fences.jpg

Denzel Washington vil have en Oscar mere

Hattrick på vej?

Denzel Washington både instruerer og spiller hovedrollen i dramaet 'Fences', der uden tvivl går direkte efter en Oscar-statuette. Sådan en har Washington allerede to af, men meget peger i retning af, at hans nye film kandiderer til et hattrick for Hollywood-stjernen.

Traileren til 'Fences' er lige udkommet, og den er bygget op omkring en enkelt scene, hvor en hårdtarbejdende mand (Washington) fortæller sin søn, hvorfor han holder af ham.

Scenen virker i sig selv som et Oscar-værdigt øjeblik, og det bliver ikke mindre følelsesladet, da Viola Davis kommer på banen med en tårevædet kommentar.

Premieredato i USA er desuden lagt til den 25. december, hvor Det amerikanske filmakademi er i fuld gang med at udvælge de titler, som skal dyste om Oscars.

Lige nu kan Denzel Washington opleves i en helt anden type film, nemlig den biografaktuelle western, The Magnificent Seven.

Fences afventer dansk premieredato.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: