Den dansende dræberdukke er tilbage! Nu myrder hun løs til Britney Spears

Vi stiftede første gang bekendtskab med den dansende dræberdukke M3GAN i filmen af samme navn fra 2022. Nu er hun tilbage!
Den netop udkomne nye trailer giver et endnu bedre kig på, hvad der venter os i opfølgeren. Det ser vanvittigt ud!
Du finder den nye trailer til 'M3GAN 2.0' nederst i artiklen.
På veloplagt vis tilsættes der myrderierne i traileren Britney Spears' kæmpehit 'Oops!… I Did It Again'. Det fungerer virkelig godt.
I den første film gik den kunstigt intelligente dukke M3GAN som bekendt dræberamok - tilsat velkoreograferet dans.
Siden sidst er dukkens skaber Gemma blevet fortaler for regeringens tilsyn med netop kunstig intelligens, hvilket blev brugt i den dansende dukke.
I mellemtiden er Gemmas niece Cady desuden blevet 14 år og en teenager, der gør oprør mod Gemmas overbeskyttende regler.

De tos uenigheder bliver dog det mindste af deres problemer, da teknologien til M3GAN bliver stjålet med formålet at skabe et særdeles morderisk våben med navnet Amelia.
Så nu må M3GAN vækkes til live på ny for stoppe den nye dræberrobot, inden der er flere, som dør.
Alt i alt virker der til at være lidt inspiration fra Terminator 2: Judgment Day, hvor en ny version af Arnold Scwharzeneggers dræberrobot fra etteren nu er på de godes hold.
I rollen som Gemma finder man igen Allison Williams og niecen Cady portrætteres atter af Violet McGraw, mens Gerard Johnstone er tilbage som instruktør.
'M3GAN 2.0.' har biografpremiere den 26. juni.








