
De er "lort": Tom Holland advarer mod nogle af sine egne film
Spider-Man-stjernen er ikke stolt af hele sit cv
Tom Holland har over de seneste måneder promoveret sine seneste film, Christopher Nolans The Odyssey og Marvel-efterfølgeren Spider-Man: Brand New Day. Du kan bl.a. se vores interview med ham om sidstnævnte film her.
Skuespilleren har udvist stor glæde over at deltage i disse presseturnéer og fortæller om, hvor stolt han er af begge film. Men sådan har det ikke altid været.
Da den 30-årige, britiske stjerne for nyligt medvirkede i en episode af Dish Podcast, fortalte Holland om sin erfaring med pressen.
Til værterne Nick Grimshaw og Angela Hartnett udtalte han:
- Jeg elsker det fuldstændig. Når man laver pressearbejde for film, man er virkelig stolt af, er det virkelig nemt. For når de stiller dig spørgsmål om, hvorfor folk skal tage ind og se denne film, lyver du ikke for nogen. Du føler virkelig, at folk skal tage ind og se den, sagde han.
- Jeg har oplevet det før, hvor folk siger: ‘Hvorfor skal man se denne film?’ Og i baghovedet tænker man: ‘Det skal du ikke, for det er noget lort.’
Tom Holland fortæller dog ikke, hvilke film han tænker på, men selvfølgelig er nogle af titlerne på hans cv dårligere end andre. Skuespilleren er dog ikke i tvivl om, at ‘The Odyssey’ og ‘Spider-Man: Brand New Day’ IKKE hører til i kategorien af ”lortefilm”.
- Det føles som noget af en sejrsrunde for at være ærlig. Jeg har virkelig nydt det. Jeg er super stolt af begge film.
‘The Odyssey’ er aktuel i biografen nu. Køb billetterne her.
‘Spider-Man: Brand New Day’ er nu også aktuel i biografen. Køb billetterne her.