Dar Salim efter foto med Hollywood-stjerne: "En eller anden væk mig... eller bare lad være faktisk"

Danskeren er med i stor amerikansk krigsfilm
Billede
(© Kriger / TV2)

Forleden skrev vi, at Hollywood-stjernen Jake Gyllenhaal havde delt et billede med ham og Dar Salim fra den kommende actionfilm The Covenant.

Til sit Instagram-opslag havde Gyllenhaal masser af rosende ord til sin danske medspiller og hele holdet:

- At lave film er altid en velsignelse, men det er sjældent, når en [film, red.] virkelig ændrer dig […] En vildt talentfuld, venlig og hårdtarbejdende gruppe mennesker lavede denne [film, red.], og jeg kan ikke vente med at dele den med jer alle.

 

LÆS OGSÅ: Jake Gyllenhaal udnævner dansk instruktør til en af sine favorit filmskabere nogensinde

Dar Salim har nu fulgt de søde ord op med endnu flere søde ord (se opslaget nederst):

- Bare et billede af mig og Jake i en helikopter i en film af Guy Ritchie… som Jake delte. En eller anden væk mig… eller lad bare vær faktisk.

- Jeg er taknemmelig for at arbejde med legender. Kan ikke vente med, at I skal se denne vidunderlige film!

Det virker altså til, at de to er kommet tæt på hinanden under optagelserne – og vi kan slet ikke vente med at se deres samarbejde på film!

 

LÆS OGSÅ: Dar Salim har store planer: Vil rykke grænserne for dansk actionfilm

I 'The Covenant' spiller Gyllenhaal en soldat, Sergent John, der har Dar Salims Ahmed med sig som tolk på sin sidste tur i Afghanistan.

Men tolken sætter sit eget liv på spil, da han må bære den sårede John flere kilometer gennem det opslidende terræn og i sikkerhed.

Filmen er instrueret af Guy Ritchie, der har et hav af elskede film på CV'et, herunder Snatch og Sherlock Holmes.

'The Covenant' har endnu ikke en dansk premieredato.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Dar Salim (@darsalim1)