Når befrielsen kommer Pilou Asbæk Nordisk Film
Foto: Når befrielsen kommer / Nordisk Film Production

Dansker får stor rolle i ny serie fra populært monster-univers

En del af Monsterverse

Legendary Pictures og Warner Bros. er ved at opbygge et stort samlet univers omkring deres Godzilla og Kong-projekter, hvoraf den første Godzilla fik premiere i 2014.

Universet tæller indtil videre 5 film med en sjette på vej samt to serier.

Nu er en tredje serie i det såkaldte “Monsterverse” så på vej, og danske Pilou Asbæk har landet en fremtrædende rolle i serien.

Wyatt Russell, som i serien ‘Monarch: Legacy of Monsters’ spillede en ung udgave af sin egen far, Kurt Russells karakter, Lee Shaw, vil indtage en hovedrolle i den nye Monsterverse-serie.

Serien vil følge Shaw, der agerer som amerikansk agent under den kolde krig i 1984. Han er på en hemmelig mission for at stoppe Sovjet i at slippe en Titan løs, der kan destruere USA.

Pilou Asbæk i 'The Foundation'
Foto: Apple TV+

Med den nye serie fortsætter Pilou Asbæk sin succes i udlandet, som han balancerer med en stærk karriere i dansk film. De senere år har således budt på optrædener i alt fra den store Apple-serie ‘The Foundation’ og den amerikanske gyser ‘Salem’s Lot’ til den anmelderroste ‘Slangedræber’. Til september kan vi herhjemme næste gang opleve Asbæk i kærlighedsgyseren No Rest For the Wicked.

Danskeren optræder ligeledes i den stjernespækkede genindspilning af ‘The Thomas Crown Affair’ og en amerikansk filmatisering af Jo Nesbø-bogen ‘Blood on the Snow’.

Udover den danske skuespiller bliver Millie Brady (The Last Kingdom) også en del af det faste hold på serien, hvis pilotafsnit instrueres af J.D. Dillard (Devotion).

Den næste film i universet, ‘Godzilla x Kong: Supernova’, får biografpremiere den 25. marts 2027.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: