Danske filmanmeldere hylder nyt mesterværk: "Hvis den ikke vinder flere Oscars, er der noget helt galt"

Emma Stone-film begejstrer kritikerne
Poor Things
(© Twentieth Century Fox / Atsushi Nishijima)

En af vor tids mest spændende filmskabere er græske Yorgos Lanthimos, der med titler som de aparte og dybt originale Dogtooth, The Lobster og The Favourite har slået sit navn fast.

Hans nye stjernespækkede film Poor Things er netop nu biografaktuel med en stjerneregn til følge fra de danske anmeldere.

Vi har samlet et udpluk af anmeldelserne længere nede i artiklen, hvor der bliver strøget om sig med både 5 og 6 stjerner til den sprudlende film.

Emma Stone indtager hovedrollen som den unge kvinde Bella, der vækkes til live af den excentriske Dr. Godwin Baxter, som portrætteres af en arret Willem Dafoe.

Bella begiver sig med nysgerrighed ud i den store og for hende nye verden, hvor der venter et syret, sjovt og charmerende eventyr, der også byder på den sleske Wedderburn, som spilles af Mark Ruffalo.

De danske anmeldere er ovenud begejstrede for 'Poor Things', hvilket nedenstående eksempler understreger. Læs mere og se flere anmeldelser her.

Børsen, Michael Solgaard, 6 stjerner

"'Poor Things' er en kæmpe oplevelse, som kun kan anbefales. En stor visuel nydelse med masser af interessante tanker. Hvis den ikke vinder flere oscars, er der noget helt galt."

Filmmagasinet Ekko, Lee Marshall, 6 stjerner

"'Poor Things' er hans største film til dato, og det gælder ikke kun budgettet. Det er også hans mest indsigtsfulde studie af, hvilke stakkels væsner vi mennesker egentlig er."

Jyllands-Posten, Katrine Sommer Boysen, 6 stjerner

"Græske Yorgos Lanthimos’ seneste film er et mesterværk, der blæser konventionerne et stykke og byder trodsen velkommen."

Berlingske, Sarah Iben Almbjerg, 5 stjerner

"Græske Yorgos Lanthimos har lavet en mærkelig og vidunderlig fortælling med en liderlig Frankenstein, der opdager både verden og sig selv."

Politiken, Kristoffer Hegnsvad, 5 stjerner

"Jeg er vild med græske Yorgos Lanthimos; stærkt begejstret for instruktørens nye film 'Poor Things'."

Soundvenue, Jakob Freudendal, 5 stjerner

"Jordens gradvise undergang har aldrig været så underholdende som i Yorgos Lanthimos’ popcorn-filosofiske ’Poor Things’, der byder på tre af årets absolut bedste skuespillerpræstationer."

'Poor Things' er aktuel i biografen. Find dine billetter her.